Der er ikke ret meget forudsigeligt eller regelbundet ved at have børn. Tingene ændrer sig hele tiden, og to-årige lærer tusind nye ord og uvaner om dagen og vokser ud af deres vinterstøvler for et godt ord. Man kan aldrig være på forkant og aldrig regne noget ud.
Der er dog ÉN regel, som man altid, altid kan regne med: Når man har rigtigt travlt og er rigtigt træt, tager det mindst fem kvarter - med brok, snak, udbryderforsøg og larm - at putte. FEM KVARTER. Børn kan lugte travlhed, ligesom hunde kan lugte frygt.
Fem kvarter er meget lang tid i frustrerende mørke til lyden af overtræt to-årig, når computeren står oppe i stuen og råber, at man skal få sin gravide numse derop i en helvedes fart, hvis man nogensinde skal lykkes med angtsfremkaldende foredrag i morgen.
Nå. I morgen skal vi også ud og se på ikke spor slum-agtig med dog meget midlertidig fremleje-lejlighed. Og hvis den skulle glippe, kan det jo være, at en af de 60 helt sikkert meget farlige tilmeldte foredragsgæster kender nogen, der kender nogen, der har en lejlighed. Især hvis jeg giver mig til at tude hen mod slutningen af foredraget.
Du har så evigt ret - børn KAN lugte travlhed og træthed på miles afstand, som en haj kan spotte en dråbe blod i et endeløst hav (eller hvordan det nu forholder sig). Min ældste datter, som normalt (næsten) frivilligt lader sig putte omkring 19.30 var ikke til at DRIVE i seng i aftes. Jeg havde puttetjansen og en hulens masse ting der skulle laves når ungerne var puttet (og måske et afsnit af Desperate Housewives der skulle ses...). "Kom nu ind i din seeeeeeng", messede jeg mere - og mere skingert som tiden nærmede sig 20.30 og hun både var sulten og ville lave puslespil.
SvarSletJeg nåede heldigvis det hele. Det lyder det også til at du gjorde :) Men pyha...
Det var godt, du nåede det hele! Og vi kan sove, når vi bliver gamle... og indtil da en sjælden gang i mellem, når der kommer en bedstemor forbi og overnatter.
SvarSlet