Artige piger

Nogle dage er der rimeligt meget kaos. Som det vist, ærhm, fremgår særdeles tydeligt her på bloggen. Derfor er det også kun fair (overfor jer, bloggen og i særdeleshed kaosets ophav aka Sønne) at sige: Ikke alle dage er kaos. Nogle dage bliver der ikke løbet på hverken vægge eller lofter, flippet ud over, well, alt, eller insisteret på at sidde på en forældrehofte hele tiden. Nej, nogle dage forvandler Sønne sig til den sødeste, artigste, roligste pige (altså jeg ved godt, at drenge også godt kan være søde og rolige og artige. Jeg har bare endnu ikke mødt en toårig dreng, der - i hverdagen - formåede at være alle tre ting på én gang. Desværre. Det messer med alt, hvad jeg har lært om kulturelt køn).

Vi havde sådan en dag - eller nærmere to timer en aften, men alligevel... - den anden dag. Med modellervoks (glutenfrit, hundedyrt). Helt roligt og næsten uden at smide noget af det på gulvet. Og Sønne insisterede på at ligge og putte på sofaen og læse bøger. Selv! Og gemme sig bag ved dem og blidt sige "væk væk". Meget nuttet.

Åhja. Og vi tegnede. I totalt god ro og orden. Og som en understregning af det midlertidige kønsskifte tegnede han for første gang NOGENSINDE noget andet end gravkøer (der jo, som alle ved, er en meget maskulin maskine. Åhfuck alt det køn altså...).

Det lignede til forveksling de sædvanlige gravkøer, men Sønne var heldigvis så venlig at forklare motivet undervejs. På nedenstående tegning (der i øvrigt skulle have ligget ned og ikke stået op) ses således:
Sønne og jeg (tegnet med kuglepen)
FAR (det grønne)
Æbækka (bonusbedstemoren der tidligere blev kaldt Bet-bet... og som blandt voksne hedder Elsebeth. Hun er alle de røde kruseduller)
KARR (Bonusbedstefar og Æbækkas mand Karl. Han er den lille lilla krusedulle).

 

Jamen hvis den dreng ikke bliver kunstner, så ved jeg ikke... Og det bliver han jo sådan set også nødt til med det efternavn. Men det er en helt anden historie. Og nu har jeg noget vasketøj, der skal ordnes.