Sønne er tilbage i vuggestuen. Afleveret til alletiders mest fantastiske pædagog Maria (som jeg har lyst til at give Mercichokolade, hver eneste gang jeg ser) med tårer men tilsyneladende uden sindssyge.
"Altså... han har været skør," advarede jeg.
"Det har de allesammen denne her uge!" svarede Merci-Maria.
"Det har været virkelig hårdt. De er slet ikke sig selv. Vi tror, at det er noget med skoldkopper. Sylvester har haft det, så det kan være, at de allesammen løber rundt med et forstadie. Hold øje med pletter, ikke."
Skoldkopper! OK. Altså så længe det er noget fysisk... så er det OK. Selvom skoldkopper er noget trælst noget, især når de har sådan en syg dårlig timing (Manden er syg. Jeg er travl).
Og så ikke et ord mere om skørhed her. Vil forsøge mig med Gladere og mere Optimistiske emner fremover. Med mindre det altså vitterligt viser sig at være skoldkopper.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar