I bøgerne og artiklerne om fødselstraumer står der, at det
kan være svært at knytte sig til den bette. At det for mange føles som
om, at hjertet er lukket.
Jeg kan genkende meget fra de beskrivelser,
jeg har læst: Mareridtene, fortrydelsen, skyldfølelsen, søvnløsheden,
vreden, tårerne, den korte lunte, flash-backene. Men jeg kan ikke genkende dét med hjertet.
Mit hjerte står på vid gab og har gjort det lige siden, jeg holdt hende i armene første gang. Verdens allerfineste, gladeste Ellinor. I går blev hun én måned, og jeg græd lidt af taknemmelighed over, at det blev lige præcis mig, der var så heldig at blive hendes mor.
Og nu tuder jeg lidt over det :-). Hvor ser hun dejlig ud.
SvarSletSå tuder vi helt synkront...
SletHun er virkelig fin. Tillykke med hende.
SvarSletTak! Og ja, det er hun sandelig.
SletHvor ser hun dejlig ud (:
SvarSlet- Kit
Hun er jo også 100% rendyrket nuttegris! Så fin ser hun ud.
SvarSletDet gør hun nemlig - og jeg havde helt glemt, hvor meget man kan elske sådan et bette menneske, der holder én vågen natten lang og som ikke kan sige et eneste ord.
SletSmukke lille pige!
SvarSlet