Ting jeg har lyst til at råbe HALLELUJA over, selvom det er januar og gråvejr

Retrotoget Oddergrisen har giftet sig med unge og spændstige Grenåbanen, og resultatet er en velsignelse. Intet mindre:
Et ungt og friskt tog, der ikke lider af Parkinson, og hvor man derfor kan sidde og læse avis uden at blive køresyg.
Et tog hvor temperaturen konskekvent er under 60 grader celsius, og hvor man derfor kan nøjes med at lyne jakken op. Crazy. Vidunderligt. 
Et tog der kører gennem hele Århus i stedet for at stoppe på banegården og efterlade uskyldige cyklister blandt klaustrofobifremkaldende folkemængder, ventende på en tislugtende elevator.
Et demokratisk tog i øjenhøjde med perron og passagerer, hvor det rent faktisk er muligt at bakse en cykel eller en barnevogn indenfor uden at give sig selv 17 blå mærker.
Et tog, hvor kombinationen af en blidt brummende motor og en tydeligt artikulerende dame i et velfungerende højtalersystem gør, at man overalt kan høre navnet på næste station. Og derfor ikke behøver at svede angst-sved over at havne i *gys* Odder.

Og ok-ok, det har ikke helt samme charme som det gamle, røde retrotog. Men hvad gør det, når komforten er i top? Ingenting, siger jeg.

(Havde I forventet en hel liste over Hallelujating? Og måske noget mere spændende end en opremsning af dyderne ved en tilfældig, ligegyldig lokalbane? Det er JANUAR, for fan, og jeg bor i BEDER. Mere er der altså heller ikke at råbe hurra over.)