Mit nye motto: Hvad ville Bamse gøre?

Bamse sidder i sin snedækkede hytte og klør sig på sit store, gule hoved. Hvorfor kommer der ingen gæster, ikke engang kyllingen? Hvorfor er det så koldt? Hvorfor er det som om, han har hjemve, når han er hjemme? Så griner han et bøvet aha-grin og siger, at man skal være rigtigt sød ved dem, der har hjemve. Og at han vil være rigtigt sød ved sig selv - med bøger og honning og en dyne så blød som et slot og den slags.

Måske giver det mest mening, hvis man har set afsnittet. Det har jeg. 500 gange tror jeg.

Nu sidder jeg i min egen snedækkede hule. Det er koldt. Jeg tør ikke køre nogen steder, når det er så hvidt og glat og farligt. Januar har lagt sig som en dyne ud over alting, og det føles grangiveligt som om, jeg har en slags hjemve. Jeg savner mine venner. Jeg savner min søster. Jeg fremtidssavner den baby, hun har i maven, og som kommer til at bo langt, langt væk fra God Bedre Beder og mig. Jeg savner cafeer og cykelafstande. Jeg savner at bo så tæt på en lufthavn, at det er nemt at drømme sig ad helvede til, når det er januar.

Men jeg er ikke Bamse. Så jeg er ikke rar ved mig selv. I stedet for skælder jeg ud og siger ting som:
Du har alting i verden. Tag dig sammen.
Det bliver forår igen lige om lidt. Tag dig sammen.  
Millioner af mennesker har overlevet millioner af vintre i millioner af forstæder. Tag dig nu sammen.
Se hvor pæn sneen er! Ud og leg og bliv i godt humør! Tag dig sammen!
("Jamen jeg har returneret de vinterstøvler, jeg fik i julegave," siger jeg så. "Og ikke fået købt nogle nye, fordi vi har et megaovertræk. Se bare, hvor synd det er for mig! Se selv!")
Køb nogle vinterstøvler og hold op med at pive. Kør bil i glatheden eller tag et tog og en tudekiks. Tag dig sammen!
Du har ALT i verden. Pris din lykke! Tag dig sammen!
... og prøv lige at SE udsigten fra dit i øvrigt fantastiske og ret ryddelige hjemmekontor. Du elsker den jo. ELSKER blev der sagt. Tag dig sammen!

Jeg har frasorteret det værste, så I ikke tror, jeg er helt plim-gok. For nu at blive i Bamse-terminologien. Men sjovt nok virker det ikke ret godt at råbe på den måde, uanset om ens tilværelse er fyldt med ting, man er glad for, når det ikke lige er januar. Så nu prøver jeg noget andet. Noget med at være rar, selvom det er svært. Og så helt-helt forsigtigt holde op med at tage mig sammen og i stedet for finde noget honning (og opløse det i noget te) og starte med den sjoveste arbejdsopgave og ae mig selv lidt på kinden. Og så måske købe nogle vinterstøvler.