I går til aftensmaden sad jeg og kiggede rundt på bofællerne ved de andre borde. Og tænkte, at de da faktisk var utroligt smukke. Og behageligt afdæmpede. Så gumlede jeg lidt på mit pitabrød og konkluderede, at det virkeligt smagte helt utroligt godt. Hvorefter Manden, der så usædvanligt pæn ud, sagde noget usædvanligt intelligent. Og børnene var så søde og legede - rimeligt stille - med hinanden.
"Hvad er der sket for verden?" tænkte jeg. Før jeg kom i tanker om sidste gang jeg havde det sådan: Da Sønne var en ni måneder-ish og jeg udlånte ham natten lang for selv at gå til bryllup. Og dagen efter var alle bare så helt ufatteligt smukke og interessante og velmenende og intelligente. Solen skinnede, Århus var rar. Verden havde pludselig forvandlet sig til et bedre sted - over night. Et mysterium, jeg forsøgte at diskutere med Manden, der dog meget hurtigt lukkede diskussionen:
"Du har sovet fem timer i streg i nat. For første gang i et år. Det er derfor."
Jæsjæs. Verden var ikke pludselig blevet et bedre sted. Måske havde den faktisk været et OK sted hele tiden. Jeg havde bare brug for at sove, og det gjorde jeg hele-hele-hele eftermiddagen i går. Der er noget januar, der skal soves ud og væk. Og næhnej, vi går ikke tidligt i seng her. Det kan vi ikke finde ud af. Og næh nej, vi sover heller ikke rigtigt om natten, for der er noget fest med nogle festlige børn. Men når bare man en sjælden gang i mellem kan få middagslur nok til at huske, at verden/universet/det moderne samfund ikke er ude efter én sårn personligt, ja, så kan det være, det nok skal gå. Trods alt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar