onsdag den 13. juni 2012

Gynger. Uden gyldig grund.


Hver gang jeg støder på det her vinter-sommer-gynge-glæde-billede på min telefon, forsøger jeg at udtænke et blogindlæg, der kan tjene som undskyldning for at vise det frem. Noget skægt eller i det mindste en fin beskrivelse af mine egne rørthedsfølelser, når jeg kigger på det søde afkom (som når Camp Chaos beskriver følelsen af at stå og tude af stolthed i regnen, for eksempel). Men jeg kan dårligt huske selve situationen, formentlig fordi det mindste af de søde børn ikke sover vanvittigt godt om natten... og fordi jeg selv går grumme sent i seng. Men altså. Her er det. Bare fordi de er søde. Og mine.

4 kommentarer:

  1. men de ER da også søde - det er de! Malik savner i hvert fald Sønne (den her trøje er til min ven Oskar, jeg tror min ven Oskar skal ha den her bil osv....)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved ikke med Oskar, men JEG savner Malik... Godt vi snart skal ses!

      Slet
  2. Nogle gange er billeder alt jeg har til et genkalde mig følelsen af at have søde børn.

    SvarSlet
  3. Fantastiske, vidunderlige - jeg bliver også helt glad og rørt

    SvarSlet