Drengen i kufferten. Damen i møllen. Og damens stalkerven, mig.

Ingen i huset kan finde ud af at bruge symaskinen. OK, måske Manden. Han kan i princippet finde ud af alt med motor. Men han bruger den aldrig, symaskinen, så det tæller næsten ikke.

Det jeg egentlig ville sige: Sønne lært at åbne symaskinens kuffert (etui? æske? beholder?), og - med lidt voksenhjælp - hale det tonstunge sy-monster fra 60'erne ud på gulvet. For så kan han jo selv kravle ind i kufferten. Og sidde der længe, gerne sammen med Bette. En utroligt sjov leg. Kufferten kan både være et værksted og en bil og en masse ubestemmelige ting, som kun Sønne ved hvad er. Det ser voldsomt hyggeligt ud. Den kuffert skræller simpelthen alle mine voksenheds-lag af og giver mig instant lyst til at skrumpe mig selv, så jeg kan køre med til Engeland-Skotland, eller hvor de nu er på vej hen.

Og apropos drenge i kufferter (I læser krimier, ja?) tillad mig så lige at komme med a piece of good news om god-bedre-Beder: Det viser sig, at Lene Kaaberbøl er flyttet til Beder og nu sidder et sted derude og skriver krimier og andre kvalitetsbestsellere i en gammel mølle. Ohyes. Kan I høre, hvad det er, universet prøver at fortælle os? Nå, ikke? Jeg tror det er noget i den her retning: "Bare rolig. Der er ikke spor kulturløst på landet. Der er fyldt med forfattere og anden kulturel kapital, der bare sidder og VENTER på, at du kommer derud og laver en skrivegruppe med dem, så I kan kramme og grine og drikke kaffe. Og Lene & co. skal nok give dig alle deres skrivetips og gode forbindelser, så du - før du får set dig om - er totalt bestsellerforfatter selv. Just you wait. Beder GØR bare den slags for folk."

Det er så her, at I måske vil indvende, at ideen om mig og Lene Kaaberbøl hånd-i-hånd (venstrehænder, så vi kan skrive med højre) i en funky forfattermølle er stort set ligeså urealististk som skrump-og-kør-til-Engeland-scenariet.

Og det er så her, at jeg til gengæld vil stikke fingrene i ørerne, mens jeg råber højt, at jeg hellere vil lytte til universet end jer. Og at jeg ikke kan skrive mere på det her pænt sære indlæg, eftersom mine fingre jo er inde i ørerne.

Godt det samme.