Om jeg er begyndt at glæde mig til at flytte til Beder? Åhja, det er jeg skam. Thi:
... vores nye lejlighed er af typen "pæn og ren altid". Forestiller jeg mig. I hvert fald har jeg set den mange gange nu, og den har altid være utroligt nydelig.
... jeg kommer til at bo meget tæt på andre kvindelige humanister fra Aarhus Universitet, der heller ikke havde forestillet sig at ende i Beder. Ende, ja. Og på en enkelt psykiater eller to, som jeg forestiller mig kan uddele nogle seriøse drugs, hvis det der landzone-møder-ligusterhelvede bliver lidt for meget af det gode.
... vi får et fjernsynsløst hjem. Og selvom jeg nogle gange brokker mig over dét husker jeg seriøst tiden præ-fjernsyn som lykkeligere end tiden post-fjernsyn. Wirklich og helt unostalgisk.
... jeg har en Sønne, der siger ting som "jeg vil gerne bo sammen med en rundsav. Så kan jeg save hver dag." Han kan KUN blive lykkelig i en landzone, siger jeg jer. Og når han er lykkelig, er jeg lykkelig. Selvom jeg næppe får mange glimt af ham og Manden, når de kommer til at bo på en hel tønde land fyldt med værktøj og plads til byggeprojekter. Ohwell.
... der er mennesker, der laver mad til os de fleste af ugens dage. Hvilket betyder, at vi får en mere varieret kost end pt (hvor vi lever af risengrød og kødsovs). Hvilket igen betyder, at vi bliver lykkeligere og lever længere. Win.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar