Sønne, ved iskiosken, indsmurt i chokolademagnum: "Jeg elsker is! Og mennesker. Og cement!"
Senere cyklede vi hjem gennem skoven og sang med den der form for flerstemmighed, der opstår, når ingen kan huske melodien, så alle finder på deres egne variationer... og i øvrigt synger pænt falsk. BetteLiv klappede til, indtil hun pludselig gik kold. Og Sønne afbrød Jeg er så glaaad for min cykel med et "nej nu VIL jeg altså hjem til mine biler!" Selv med Niels Olsen som Manden kunne vi ikke have været mere familiefilm-agtige.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar