Manden er ikke en fodboldmand. Men jeg er til gengæld en fodbolddame - i hvert fald når der er EM og den slags. Så jeg bestikker Sønne med chokoladeis og placerer ham foran fjerneren og forsøger ihærdigt at lære ham, hvad fodbold er. Det er svært! Er I klar over, hvor modsætningsfyldt og mærkeligt et spil, fodbold i virkeligheden er? Altså hvorfor skal målmanden fx prøve at forhindre fodbolden i at komme ind i målet, hvis det hele går ud på, at mændene skal få bolden i målet? Hvorfor gør han det, den målmand, hva' moah, hvorfor? Hvornår laver de nogle flere mål, hvornår gør de det, moah?
Men også: "Se moah! De hvide der, de kommer fra Århus, jeg kan se dét!" og "hvor er svenskerne henne, moah?"
Alt var med andre ord i skønneste orden, så længe der var is på tallerkenen og smil på skærmen. Men så bemærkede Følsomme Sønne, at mændene nogle gange så sure ud. Og kede af det. "Hvorfor er han ked af det mor? Hvad siger alle hans venner i det orange tøj?" Altså hvad siger man til det? "Æh, det er bare for sjov... Eller, æhm, hans venner siger, at det nok skal gå, eller..."
Jeg er virkeligt sygt dårlig til at være en fodboldmor. Jeg lagde ham også i seng efter første halveg, hvilket en rigtig fodboldfar formentlig ikke ville have gjort...
Kan vi ikke bytte mænd for et par uger eller tre? Min har været i gang med at forklare indviklede spilleregler til en 4-årig, som hellere vil rende rundt i sin Klokkeblomst kjole og danse breakdance (mmmhmmmm... ). Jeg lover at passe godt på ham, skal nok lade være med at pille, og han kan øve sine grønne fingre ude i vores have/drivhus alt det han vil. Kom nu Mullæææææ!
SvarSletDone!
SvarSlet