mandag den 13. februar 2012

Tre spørgsmål til Erik Sigsgaard

1) Hvad skal man gøre, når bette-barnet skal sove, og store-barnet (som en direkte følge heraf) beslutter sig for at skrige bette-barnet ind i hovedet? "Jeg kan godt forstå, du har lyst til at skrige" hjælper ikke ret meget. Og at begynde at råwe selv, gør kun alt værre. At sætte sig ned og tude på gulvet har jeg også prøvet. Uden gavnligt resultat.

2) Hvad skal man gøre, når en vis dreng ikke vil i børnehave og derfor ikke vil have tøjet på? Og man har forsøgt med rummelighed og ae-ae og historier i så lange tider, at nu SKAL han saftsusemig ud af den dør. Og han begynder at bide. Og der ikke på nogen måde er tid til at være Erik Sigsgaard-agtig og kanalisere hans frustration og bide-trang et andet sted hen, fordi børnehavebussen kører lige om lidt. ("Så lille ven, jeg kan godt se, du er frustreret og har brug for at bide. Du må gå ind og bide i sofaen. I lige præcis... 20 sekunder.")

3) I det hele taget: Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre at være rummelighedsmutti, når man sidder i en hverdag i fjerdesals højde? På Mallorca med bedsteforældrehænder inden for rækkevidde og en daglig middagslur, jæsjæs. Men til hverdag? Kan du sige mig det, Erik?!

12 kommentarer:

  1. Hæ, jeg tænkte præcis det samme efter dit begejstrede indlæg forleden. Er all for rummelighed, men nogle gange skal ungerne bare makke ret pronto. Og lige der har rummelighed cirka den samme effekt som at slå i en dyne. Come on, det virker sgu da kun for folk med virkelig god tid HELE tiden, og sådan nogle er der i hvert fald ikke i min omgangskreds. Men det bliver da spændende at se, om oraklet melder sig på banen med nogle gode svar :-)

    SvarSlet
  2. Jeg synes - geumme alvorligt - du skal sende Erik et brev. Et håndskrevet et. Det r på tide at de der forfattere til bøger a la 'sådan her skal du gøre hokus pokus det virker' bliver konfronteret med virkelighedens problemstilling. Det kan godt være de ikke synes de kan coache alle deres læsere 1:1 men altså de må lige stå lidt inde for deres bogproduktion. Vi kan evt aftale at jeg også sender et brev næste gang jeg læser en selvhjælpsbog (har ikke engang åbnet skriget fra kernefamilien endnu, og jeg er ovenikøbet på daseferie med et barn og massevis af middagslure). Ku blive et helt sjovt projekt, faktisk, at sende breve til alle mulige selvhjælpsforfattere og konfrontere dem med at deres råd ikke altid virker. Nå men hej og hep og afsted med sønne i børnehave uden tøj på så kan han lære det. tænker jeg kækt. ville garanteret ikke turde i den virkelige verden. hmmmm.

    SvarSlet
  3. Jeg skal da helt klart til skrive til Erik! Og spørge ham, hvad folk uden vildt god tid hele tiden skal gøre. Absolut-absolut. (Hvordan jeg skal få tid til dét er så en anden sag...) Selvhjælps-håndskrifts-revolution hermed startet.

    Mht. at sende Sønne afsted uden overtøj vælger jeg at læse det som en joke. Eller et udslag af, at heden og palmerne har fået dig til at glemme a) hvor sindssygt koldt der er i Danmark og b) at det sgutte handler om forældrenes mod, men om hvor langt (eller rettere kort) man som tre-årig kan se ud i Fremtiden og Konsekvenserne.

    SvarSlet
  4. Altså, det er ikke fordi jeg har svar på dine meget relevante spørgsmål, som jeg også selv stiller tusind gange om dagen i vuggeren, men jeg siger lige noget alligevel.

    For det første, Mary, Erik Sigsgaard må du altså ikke slå i hartkorn med selvhjælpsbogsforfattere. "Skæld mindre ud" er, såvidt jeg har forstået, en populariseret, forældrehenvendt udgave af bogen "Skæld ud", som handlede om et forskningsprojekt om hvordan børn oplever skældud ("Det er ligesom at blive slået med stemmen" eller noget i den dur, beskriver et barn det) og om hvordan en børnehave i samarbejde med forskerne har arbejdet med at afskaffe skældud i institutionen til stor glæde for både små og store. Sigsgaard er en vigtig og vægtig skikkelse i dansk pædagogisk forskning og debat, og er altid på den rareste og mest gedigent humanistiske måde på børnenes side. (Jeg elsker Erik Sigsgaard)
    Altså, men derfor er det stadig en god idé at skrive til ham! Og, ja for helvede, ikke mindst til alle quickfixerne!

    For det andet - og det er nok derfor der ikke er nogen gode svar på dine gode spørgsmål (jeg tvivler endda på at Erik Sigsgaard har dem) - problemet er jo dybest set at børn og travlhed bare ikke er en god kombi. Børn er ikke effektive og fornuftige. Det er ikke meningen at de skal være det. Så det er hverken dig eller Sønne, der er noget galt med, når han ikke fluks hopper i tøjet, men den omstændighed at der ikke er tid til at tage det i et tempo, hvor han kan nå at fordøje det at skulle af sted til noget, som han lige nu slet ikke har lyst til, bare fordi de voksne har bestemt at det skal han. Og det er ikke for at sige at du bare kunne være startet noget før, det er for at sige at børnefamilier er alt for pressede og at tidsnød er en lortenød, især når der er børn involveret.

    Vi skal hverken skælde ud på os selv eller på børnene, men undre os over at vi har indrettet samfundet sådan at vi skal stresse vores børn og os selv.

    Svaret er (som altid) revolution! Det er der bare ingen der har tid til...

    SvarSlet
  5. Jeg elsker dig Julka! Og går pt og pønser på en lille privat revolution. Mere om den senere.

    SvarSlet
  6. (og i øvrigt kendte jeg til bogen, fordi jeg engang smuglæste i din pædagog-version på en strand på Amager - vistnok mens du sov - og tænkte "hold da op, det her er det klogeste, jeg har læst". Selvom jeg ingen børn havde og derfor slet ikke burde være interesseret i den slags...)

    SvarSlet
  7. @ Julka: Nu har jeg jo ikke laest bogen (men skal nok love at goere et forsoeg en dag jeg faar tid nok). Saa det er jo ikke for at haenge soede-Erik ud eller noget. Havde godt fornemmet at han var nuanceret og klog, ellers ville Sunde Mor jo ikke vaere saa begejstret for bogen. Men netop derfor synes jeg godt man kan skrive til ham og tage diskussionen op... Og ja, du har evigt ret, travlhed og boern er en virkeligt daarlig kombi.
    @ Sunde Mor: Det var en maaske lidt usmagelig, varmeflimmer-fremkaldt joke, som mest er udtryk for min store foelelse af afmagt over
    - at jeg ikke kan skaffe dig hhv en droemmebolig, mere tid, lakridser, babysitning, revolution og ikke mindst svaret paa hvordan man bedst tackler Soenne
    - at jeg ikke ved hvordan man starter en revolution
    - at jeg er i tvivl om jeg har tid til en revolution for jeg skal jo ogsaa naa at haenge en hel masse ud med viggo (men hvad saa med solidariteten og de fremtidige generationer?)
    - at det er svaert at vaere nuanceret og humoristisk i kortfattede blog-kommentarer - men jeg proever...
    Knus og kys trods kikset humor, masser af aabne spoergsmaal og tvivl og geografiske afstande

    SvarSlet
  8. Jeg melder mig gerne under fanerne! Viva la revolution!

    SvarSlet
  9. Jeg tror, at revolutionen i ens egen dagligdag hedder BOFÆLLESSKAB. Og så må vi vente med for alvor at revolutionere resten af samfundet, til børnene bliver lidt større...

    SvarSlet
  10. Okay. Aarhus, Koebenhavn eller Guyane?

    SvarSlet