torsdag den 16. februar 2012

I virkeligheden hader jeg børn


Stressede barsels-arbejds-mutti (mig) er flygtet til Street Coffee for at komme væk fra hjemmets snottede, søvnløse børn og kunne arbejde i fred. Altid et hit, som fast-agtige læsere vil vide. Et børnefrit refugium med pladespiller, en dæmpet voksenmumlen og en mild duft af kaffe. Salighed. Arbejdseffektivitet. Stearinlys og stille hverdagslykke.

Indtil i dag.

Hvor to næsten-kronragede drenge i seks-års-alderen bøvser om kap og råber UNDERBUKSER og den slags. Og slår hinanden og løber med imponerende fart rundt på cafeens cirka to kvadratmeter. Ikke at man kan fortænke dem i dét. Saftsusemig en kedelig måde at tilbringe sin vinterferie på - på Street Coffee, mens ens mor voksensnakker med et par veninder (og ind i mellem råber "her er faktisk også andre mennesker" og "skru ned" og "slap SÅ af!"). Æh, ja.

Jeg forstår godt behovet for at gå på cafe og voksensnakke. Stakkels dame. Men endnu mere: Stakkels, stakkels unger. (Åhja: Og stakkels mig...)

7 kommentarer:

  1. Der burde være en lov om, at når man selv er uden børn, så skal ens omgivelser også være det. For let's face it - andre folks børn er IKKE søde, sjove og nuttede. De er skideirriterende. Og da især, hvis man lige havde regnet med et par børnefrie timer.

    Det er ligesom med cyklister. Røvirriterende, hvis man selv er i bil. Og totalt i orden, dér, hvis man selv er en af dem. Eller noget.

    (og ja. Stakkels børn. Hende moaren skulle da hellere tage dem med ud og klappe dyr. Eller løbe amok på aRos. Eller køre dem ud på en mark, hvor det kun er græsset, der kan blive irriteret overe deres underbukseråberier...)

    SvarSlet
  2. ...måske har deres moar det meget godt selv om det så er på andre menneskers bekostning (herunder hendes børns. Og måske er det godt i det lange løb...?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen hun blev rødere og rødere i hovedet... det var helt klart ikke sundt for nogen (mindst af alt for moren) at hale skalde I og skalde II med på café.

      Slet
  3. Nemlig!

    Og hvis de stod ude på en mark, hvor de godt måtte råwe, så ville de sikkert slet ikke behøve at gøre det... Klart nok, at de ikke gad være på café. De var ligesom slet ikke typerne.

    (I øvrigt er det heller ikke altid, ens egne børn er søde, sjove og nuttede...)

    SvarSlet
  4. Man slæber ikke børn med på Street Coffe. Måske en lille, fin baby, men denondenlyneme ikke to maskinklippede lømler. Det gør man bare ikke. Period.
    Har du i øvrigt set, SC har åbnet filial i Vestergade?

    SvarSlet
  5. Jeg er glad for, du er enig! StreetCoffee er bare IKKE sådan et sted... og jeg har hørt utroligt meget om den nye filial, men ikke selv været der.

    SvarSlet
  6. Hvis man absolut skal have ungerne med i byen, så kan man tage dem med på Bones sammen med alle de andre småirriterende børnefamilier. Man skal - som Ida siger - altså bare slet ikke have dem med på Street Coffee. Selvom jeg selv har to af de små mennesker vil jeg altså stadig mene der er steder som er hellige for børn. En kaffebar på 2 kvm. er altså et af stederne.

    SvarSlet