onsdag den 22. februar 2012
Kindergarten #4. Eller: Håb og rundsav.
Jeg har været lettere børnehavedesperat. Eller - ikke lettere. Tungere. Som i at jeg pønsede på at lave en revolution eller blive hjemmegående for real. Godt jeg ikke havde energi til den slags, tænker jeg nu. For nu her godt halvanden måned inde i Sønnes børnehaveliv går det nærmest godt.
Pædagogerne siger stadig sygt mærkelige ting. Som "de andre voksne spørger tit, om han er syg, fordi han altid er så slatten, når han skal have flyverdragten af." Eller "ligger han altid så meget ned? Han ligger VIRKELIGT meget. Jeg har aldrig set et barn ligge så meget på jorden. Det er godt, at han helst vil være indenfor, igås'da, nu hvor jorden er så kold." Og videre i den bekymrende dur.
Men: Væk er bettutetheden og de tæt-på-oversvømmede øjne, når vi afleverer. Nogle dage er han nærmest glad. I bussen på vej hjem sludrer han med sin gamle vuggestue-buddy, Tårnhøje Rosa. Og pædagogen Ole, som har nøglen til værkstedet med RUNDSAVEN, er hans nye bedste ven. Og han lugter tit af bål (så må han vel være udenfor nogle gange?), og tit har han madrester på trøjen (så må han vel også få noget at spise?!).
Det skal nok gå. Det skal det nok.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
godt at høre. jeg hepper på sønne og børnehaven og bållugten og madresterne og tårnhøje rosa og ikke mindst på dig. hephephep
SvarSletMan ved det står slet til, når man sådan overvejer at blive hjemmegående. Trust me, I've been there (som de siger på udenlandsk), men efter en morgen, hvor Camp Chaos virkelig levede op til sig navn med 2/3 storskrigende børn der ikke ville spise morgenmad/have tøj på/ville se fjernsyn og sagde ting som "du må ALDRIG mere lege med mit legetøj" til mig og gokkede hinanden i hovedet med alt det de kunne finde. Så tænker jeg at det nok ikke er en hverdag for mig i længden.
SvarSletGodt at han er ved at finde sig til rette i børnehaven. Hvad enten det er horisontalt eller vertikalt.
Vertikalt - ha! Opsummering af Sønnes børnehaveliv i et eneste smukt fremmedord.
SvarSletI øvrigt: En tilværelse som hjemmegående ville være absolut livsfarlig. For både mig og afkom. Let's not go there. Og tak for hep!