Måske skulle jeg bare lade andre vælge for mig

I sommer sad jeg på en sandkasse-kant med en med-mor fra vuggeren og snakkede. Og snakkede og snakkede og snakkede, mens vores sønner rodede rundt i sandet og Bette-BetteLiv sov i en barnevogn.

Med-moren havde næsten været på dagpenge i max-perioden på to år og havde netop taget et kedeligt butiksjob med arbejdstider, der var meget lidt børnefamilie-kompatible, for at undgå kontakthjælp.
"Det var det eller Netto," som hun sagde - meget apropos disse dages crazy akademikere-i-netto-diskussion. Og hun var cool på en meget jydsk måde:
"Jeg vil virkeligt ikke brokke mig. Jeg har selv bragt mig i en situation, hvor jeg blev nødt til at tage hvad som helst. Jeg kunne jo have søgt noget bredere noget før. Det er træls. Men det er jo, som det er."
Jeg fortalte om vores boligsituation. Om bækkenløsning og fjerdesals-leden og udsigten til at skulle flytte lige-om-lige-om-lidt, når fremlejekontrakten udløb - og om ikke at have råd til noget ordentlig at bo i. Men også om, at jeg - som hun - godt vidste, at jeg mere eller mindre selv var skyld i miseren. Jeg valgte selv at bo på fjerde (fremfor alternativer, der på valg-tidspunktet forekom endnu værre). Jeg valgte selv at gamble vores boligsituation ved at skrive under på endnu en fremlejekontrakt (fremfor alternativer, der på valg-tidspunktet forekom endnu værre). Og så videre.

Sønnerne legede, og babyen sov. Mødrene kiggede ud i luften og lidt på hinanden. Og kom frem til moralen: Det er hårdt at være voksen. Men sårn er dét.

I øvrigt fik både med-mor og jeg forlænget fristerne siden hen: En ny regering besluttede at udskyde dagpenge-deadlinen et halvt år, og vores udlejere underskrev en ny fremlejekontrakt.

Alligevel tænker jeg tit, at det saftsusemig er hårdt at være voksen. Små valg har store konsekvenser. Ønskelister er noget, man kan folde til papirflyvere og sende tilbage til barndommen, hvor de vigtigste ønsker som regel blev opfyldt - endda uden at det havde gennemgribende konsekvenser for resten af familiens ve og vel og hverdag.

Prust. Nu tror jeg, jeg skal have et lille glas øl (det må man godt, når man er voksen - også selvom man ammer). Og så skal jeg lige mærke efter, om vores potentielle, nye hjem er det helt rigtige at vælge... mere om det i morgen.