Carportens nytårskavalkade

Jeg ville gerne kigge tilbage på 2010 og sige noget bevinget og dybfølt og klogt. Gerne noget, der ligesom peger ind i 2011 på en humoristisk og fremsynet måde.

Men dels er alt, der ligger længere tilbage end en uge eller to, ret tåget. Dels har nattevagten været min i nat, så jeg snakker sådan her: "Fuck et lortenederen pointsystem regeringen har lavet, gid de alle må forelske sig i udlændinge i 2011 og i øvrigt rådne op i alle de penge, de selv har fået ud af at droppe topskatten." Og så videre. Ikke så konstruktivt, ikke så humoristisk, ikke så bevinget.

En kavalkade skal der dog til. Søvnmangeltågen og min ringe hukommelse taget i betragtning bliver det dog kun for den sidste uge. Med andre ord vil jeg gerne præsentere Carportens kavalkade af mindeværdige øjeblikke i ugen der gik:

Ugens højdepunkt: At lægen (til hvem jeg ikke længere behøver at sige hverken efternavn eller CPR-nummer, fordi jeg render hende så meget på dørene) kunne fortælle, at jeg tilsyneladende ikke har lussingesyge. Og at faren dermed lader til at være drevet over for bebse. Den parfait-is, fremtryllet af og indtaget sammen med de smukke naboer her på verdens mest børnevenlige og tidligt-sluttende nytårsaften, får en velfortjent andenplads.

Ugens lavpunkt: At sidde i venteværelset på Skejbys akutafdeling for gravide omgivet af et plasticjuletræ, en karatefilm og et par, der var endnu mere nervøse end os. Og med udsigt til en kæmpestor plakat med påskriften Hvert år mister 500 forældre et spædbarn. Yey. Vi blev sendt derhen i går eftermiddags temmeligt akutisch på grund af rigelige plukkeveer, som er noget stads, man helst ikke skal gå rundt og have så tidligt i graviditeten. Alt var dog fint... vi så en levende (og rolig og artig og hikkende) ultralydsbebs og gik beroligede hjem - med ordre om, at jeg skulle tage det roligt. As if.

Ugens gave til de ironisk anlagte: At Manden er blevet smittet med snot og host og nys og ondt i halsen af bettefætteren og bettekusinen - dem som under ingen omstændigheder skulle smittes med de ikke-eksisterende skoldkopper... Således tilbringer han nytårsaften på en cocktail af panodil zapp, næsespray og hexokain.

Ugens craving: Min trang til rødvin. Den er sjovt nok større end min trang til søvn. Det vælger jeg at se som et godt tegn! Hverken vin eller søvn har jeg dog udsigt til at få - ikke nu og (hvis man har den lettere røgfarvede fyrværkeribrille på) ikke i 2011.

Ugens citat: "Allah prutter". Ja, jeg tør snart ikke tage Sønne med i ghettofakta længere af frygt for at træde nogen alvorligt over tæerne... Sne hedder dog ikke længere neger. (Og hvorfor siger drengen så "Allah prutter"? Det er vist nok noget med, at Manden har forklaret ham, at alle prutter. Håber jeg.)

Godt nytår!