Sommerferietømmermænd

Nu har der vist været blogsommerferie (slash -tørke) længe nok.
Så: Hej!

Vi har holdt ferie og spist is og fået enorme mængder luft til hjernen. Og mens alle andre havde travlt med at kvæle Instagram i billeder af jordbærspisende englebørn i bølgende kornmarker, sørgede vi for at fylde op i stenbro-depoterne:

Summer in the city, ikke.
Og derefter i noget sommerhus og noget telt. Det er efterhånden så længe siden, at det er svært at huske detaljerne, men dejligt var det. Og der var hoppepuder:

Nu er vi tilbage i hverdagen og God Bedre Beder, hvor bugnende solbærbuske og rødvinsserverende bofæller dog gør, hvad de kan, for lissom at strække sommeren mest muligt. De er søde, bærene og bofællerne, men vi er alligevel lidt sløve i det.

"Mig ikke vuggestue, mig ikke vil!" siger Bette, måske fordi hun har indset, at livet også kan være telt og hoppepuder og familie full time. Hun klarer nu vuggestuen meget godt alligevel, den lille. Sønne bliver til gengæld gal over alting og hælder havregrøden ud på bordet og skriger af os. Måske det er hans måde at savne soveposer og sommerdage og bedsteforældre ad libitum? Jeg håber i hvert fald, at det går over lige om lidt.
Og at vi får mere ferie lige om lidt.
Og mere rødvin og flere solbær.