onsdag den 21. august 2013

Chris er min nye helt. Eller: Ode til automatgearet

Ind i mellem ser vi Topgear på Netflix. Manden er glad for biler, jeg er glad for briter. Win-win.

Et fast indslag er kändis-kørsel på tid: En berømt brite kører en racerbanerunde så hurtigt som muligt og forsøger at køre hurtigere end de andre berømte briter, der tidligere har kørt samme runde.

I det seneste afsnit, vi så, var det Christopher Eccleston (som blandt andet var den farlige og attråværdige russer i "Jeg er Dina"). Og ved I hvad? Manden kunne simpelthen kun køre med automatgear, så Topgear-menneskerne for første gang nogensinde måtte ud og finde sådan én. Det fik selvfølgelig værterne til at grine højt og længe - og mig til at juble højt og hæmningsløst i sofaen. Thi: I am not alone. Mig og Chris kan kun køre med automatgear, og vi er udmærkede mennesker alligevel...


Det her giver alt sammen muligvis kun mening, hvis man har set mig drypsvede ved tanken om at skulle køre ind til byen. Eller svinge til venstre. I min lillebitte bil med automatgear. Jeg elsker (pludselig) Christopher Eccleston.

2 kommentarer:

  1. Automatgear er skønt. Basta. Det er der bare alt for mange mennesker, der slet ikke er klar over, fordi de aldrig har prøvet at køre med automatgear. Stakkels dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Stakkels dem! Faktisk kender jeg forbløffende mange kvinder, der i ly af rødvin og mørke hvisker, at de faktisk er ret bange for at køre på bakker. Det ville de ikke være med automatgear!

      Slet