Det kan godt
være, at himlen er grå over Beder, men i mit hoved går mørke skyer i opløsning,
og det bliver mere og mere sommer.
Sådan er jeg ret
ude af trit med årstiderne. Men til gengæld god til fesne metaforer og,
allervigtigst, en tiltagende glad dame, hvis knudrede sind så småt holder op
med at være helt så knudret. Se, der var en metafor til.
Sådan en dag er
det åbenbart i dag.
Mine børn er også
efterårs-glade. Regn er sjovt, og flyverdragten fra sidste år passer
nogenlunde. Og det er stadig ikke for koldt at sidde helt stille i en busk i
meget lang tid og bore og save.
Vi siger det lige én gang til (uden at skele til Nemesis derovre i hjørnet): Det bliver et godt efterår! Jo det gør.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar