lørdag den 22. september 2012

BederCoffee


Nej, det er stadig ikke StreetCoffee. Men det er saftsusemig tæt på.

For Viggos mor aka Velomama aka min evige, handlekraftige sambo i hjertet blev træt af mit kaffeklynk og købte en Nespresso-maskine i Den Blå Avis. Til mig. På trods af ruin efter sit franske bryllup.

Som Jesus siger: Ingen kan give mere end dét.

(Eller er det kun præsten i Disneys Robin Hood-film, der siger sådan? Selvom jeg har tilbragt årevis på en kristen efterskole, lader min nytestamentelige viden en hel del tilbage at ønske. Jeg kan til gengæld recitere samtlige replikker fra Robin Hood i søvne.)

Nå. Men altså. Kom til kaffe!

Vidste I i øvrigt, at når det er ens funky og rare Vesterbro-venner, der køber kaffemaskinen til én, så føles det slet ikke provinstræls og ligusterbedsk?! Virkeligt smart. For det vakkelvorne selvbillede og hverdagens kaffenydelse.

6 kommentarer:

  1. Vi bliver hinandens økonomiske ruin, eller det franske bryllup blev vores begge økonomiske ruin. Hvad skete der for at vi skulle være stenrige i efteråret og leve i sus og dus på diverse tropeøer? Men jeg må sige at med en kop Nespressokaffe i hånden så er det ok at være pseudofattig. Faktisk. Og betyder det med småt at jeg er blevet dit stilikon? Jeg har altid ønsket mig at være nogens stilikon... Selvom jeg syntes det var mega Østerbro-småborgerligt da min kollega i første omgang kom biksende med den der Nespresso. Jeg slugte hurtigt min stolthed - og litervis af god kaffe - og er nu blevet svoren Nespressoambassadør. Sådan kan det gå... Cheers ol mate!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ajmen vi er jo stenrige på masser af ting: Kaffe og kærlighed fx. Du må gerne være mit stilikon! Og i øvrigt er (selv) Østerbro til enhver tid mere funky end Beder...

      Slet
  2. Hende Velomama skal du vist holde godt fast på - af flere årsager end Nespresso-maskinen :) Altid godt at have en at dele økonomisk ruin med.
    Jeg holdt fest for nogle veninder i går og introducerede dem for Nespresso-alteret. Lød som en salgskonsulent for både maskine og kapsler. Det var næsten pinligt. Men det afholdt mig ikke fra et længere foredrag om alle kvaliteterne ved en god kaffe vs. udgifterne pr. kop. Yes Nespresso - I kan bare takke mig, når jeres salg stiger yderligere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen kan du ikke sende en blogger-fedte-fedte-mail og få noget gratis kaff? Det manglede da bare... Og Velemor har alle dage været en keeper, så absolut!

      Slet
  3. Kapslerne er billigere på kaffekapslen,men jeg ved endnu ikke om de er lige så gode. Der kan man man også købe fyld-selv kapsler, men om det er en økonomisk ogpå nogensomhelst måde smagsmæssig fordel er meget vanskeligt at gennemskue.

    SvarSlet
    Svar
    1. Når vi ved besked her i carporten, skal vi fluks skrive en anmeldelse.

      Slet