tirsdag den 11. september 2012

Ambivalens er (ikke ubetinget) en dyd

Jeg arbejder med min skizofreni:

By-land
huhej-chilleren
arbejdskonsulentdame-mordame
hurtig-langsom
hård-blød

Find selv på flere. Egentlig går det OK-agtigt  med at rumme livet på de to meget forskellige planeter. Eller i det mindste bedre. I hvert fald så længe hovedet er i sving med en ny pressemeddelelse/et website/en brandbilsleg/noget søskende-konflikt-brandslukning. Det er, når hjernen pludselig får luft og ilt og plads, at ambivalens-skelettet ramler og skizomor bryder frem.

Som i går på cyklen hjem, hvor jeg fik øje på to småbørn på en trampolin i en have. De hoppede op mod eftermiddagssolen, og den benhårde arbejdsdame gik i tusind stykker og blev blød og fyldt med savn efter alle de mange timer, hun netop havde mistet af sine egne ungers liv.

Godt der er så mange bakker, iggå, at jeg det meste af turen kun kan tænke kom-så-kom-så-kom-så-kom-så...

4 kommentarer:

  1. Det er hårdt og et ægte dilemma. Set udefra er det dejligt at du rummer begge dele By-land
    huhej-chilleren
    arbejdskonsulentdame-mordame
    hurtig-langsom
    hård-blød

    også selv om det så giver dette ønske om at være i det andet når du er i det ene...

    SvarSlet
  2. Jeg siger god spejling dér, terapeut-far.Dualitet eller skizoness, du har et rigt liv. Er selv ret splittet mellem Amager og Brøndby.

    SvarSlet
  3. Tak begge to... Jeg holder stædigt fast i, at det MÅ kunne lade sig gøre at gøre alting uden at føle sig skizofren imens.

    SvarSlet
  4. Amager kan man rumme ved at komme til kaffe ;-)

    SvarSlet