Rejsecoaching. Eller: Flere eventyr i baghaven, tak.

Jeg klagede min nød over tiltagende udelængsler for min ven, Den Norske Coach. Og nu skal man jo ikke klage ret meget nød til en coach, før man fluks bliver coachet. Så det blev jeg.

"Hvad ER det ved at rejse, der er så fedt? Kunne du ikke få lidt mere af dét i din hverdag på en eller anden måde?" spurgte hun.

Det er sguda fedt at rejse, fordi det er fedt at rejse, og det kan Jylland bare aldrig erstatte. Punktum!

Well. På under en halv time fik hun møflet mig nogenlunde i den her retning:

Der er ikke noget, der kan erstatte en Rigtig Rejse. Men derfor kan jeg jo alligevel - måske - godt vride nogle af de glæder, jeg forbinder med at rejse (eller med rejsning, som Den Norske Coach kom til at kalde det...) ud af hverdagen. Og de glæder er noget med at forlade hverdagens knirkende hamsterhjul og opleve noget nyt og spændende - og gerne gøre det så langt væk fra min comfort zone, at alle sanser bliver skærpet og øjnene bliver store og runde og hjertet banker en lille smule hurtigere.

Jeg har fornemmelsen af at være ved at famle mig hen til noget vigtigt... Noget som måske kan holde udelængslen sådan delvis stangen, indtil jeg rent faktisk kan komme ud og rejse for real. Nu mangler jeg så bare at finde ud af, hvordan jeg kommer ud af komfortzonen i meget komfortable Århus. Måske er vi ude i noget ekstremsport? Måske skal jeg bare begynde at køre bil? Måske skal jeg til at klø nogle edderkopper og natsværmere og andre dødsensfarlige dyr på ryggen? Eller måske er der nogen af jer, der kan foreslå noget eksotisk og nervepirrende på disse kanter, som hverken koster kassen eller involverer kryb?!