onsdag den 21. marts 2012

Rejsecoaching. Eller: Flere eventyr i baghaven, tak.

Jeg klagede min nød over tiltagende udelængsler for min ven, Den Norske Coach. Og nu skal man jo ikke klage ret meget nød til en coach, før man fluks bliver coachet. Så det blev jeg.

"Hvad ER det ved at rejse, der er så fedt? Kunne du ikke få lidt mere af dét i din hverdag på en eller anden måde?" spurgte hun.

Det er sguda fedt at rejse, fordi det er fedt at rejse, og det kan Jylland bare aldrig erstatte. Punktum!

Well. På under en halv time fik hun møflet mig nogenlunde i den her retning:

Der er ikke noget, der kan erstatte en Rigtig Rejse. Men derfor kan jeg jo alligevel - måske - godt vride nogle af de glæder, jeg forbinder med at rejse (eller med rejsning, som Den Norske Coach kom til at kalde det...) ud af hverdagen. Og de glæder er noget med at forlade hverdagens knirkende hamsterhjul og opleve noget nyt og spændende - og gerne gøre det så langt væk fra min comfort zone, at alle sanser bliver skærpet og øjnene bliver store og runde og hjertet banker en lille smule hurtigere.

Jeg har fornemmelsen af at være ved at famle mig hen til noget vigtigt... Noget som måske kan holde udelængslen sådan delvis stangen, indtil jeg rent faktisk kan komme ud og rejse for real. Nu mangler jeg så bare at finde ud af, hvordan jeg kommer ud af komfortzonen i meget komfortable Århus. Måske er vi ude i noget ekstremsport? Måske skal jeg bare begynde at køre bil? Måske skal jeg til at klø nogle edderkopper og natsværmere og andre dødsensfarlige dyr på ryggen? Eller måske er der nogen af jer, der kan foreslå noget eksotisk og nervepirrende på disse kanter, som hverken koster kassen eller involverer kryb?!

15 kommentarer:

  1. Karen Blixen says klip håret kort og kør bil! Det er i hvert fald way out of min komfortzone... Men jeg ved ikke om korthårsfritz kan erstatte rejsefeber sådan på længere sigt. Nok ikke.

    I en lignende men lidt mildere boldgade: Jeg sad den anden dag og snakkede med en drengeven der er på barsel og han klagede sin nød over at alle barselstilbud skal være så fimsede (læs feminiserede). Sæbebobler til babysalmesang og caffelatte på cafe og så videre i den dur. Og det er faktisk også dét jeg synes er mest træls ved min ellers meget overskudsagtige barsel: At alting er så forudsigeligt tøset. Der er intet i vejen med kaffe latte og sæbebobler, men for meget af alting bliver... for meget. Og så prøvede jeg at komme i tanker om barselsaktiviteter med lidt mere, hvad skal vi sige, hår på brystet - eller ikke at det skal være macho-agtigt, bare ikke så tussenusset. Hvad hulan kan man finde på som også kan inkludere en bebs på armen og som bryder ammestuestemningen? Gode bud modtages med kyshånd.

    SvarSlet
  2. Væk fra comfort zone? Et ord: Beder...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det VIDSTE jeg, at nogen ville skrive. OK. Beder tæller faktisk også. Men jeg har brug for noget inden 1. juli. Og jeg har brug for... noget andet. Også.

      Slet
  3. Efter jeg er nået halvvejs i Skriet från kärnfamiljen står gør-det-selv-krea-syslerne jo i et anderledes mistænkeligt skær...
    Første idéer til alternative mødregruppe-aktiviteter:
    1. Besøg på Flyvergrillen
    2. Spille strategi-brætspil à la Settlers of Catan (man kan godt med bebs på arm, jeg ku det meste af tiden i Latinamerika i hvert fald)
    3. Gå på jagt (man kender vel altid en eller anden i sit netværk der har et jagttegn oder?)
    4. ???

    SvarSlet
    Svar
    1. 4. Bruge al slags værktøj (Liv bruger (!) allerede flittigt den motorsav, I har givet Sønne...)
      5. Gå på lagersalg og opstøve noget kønsneutralt babytøj (sooo easy)
      6. ... æh, ok, så løb jeg også tør. Har mest lyst til Flyvergrillen!

      Slet
  4. Altså jeg vil da bare anbefale Segway. Alternativt kan du tage søster under armen og komme herned på visit. Bagefter vil Beder fremstå som den rene metropol!

    SvarSlet
  5. Altså jeg vil da bare anbefale Segway. Alternativt kan du tage søster under armen og komme herned på visit. Bagefter vil Beder fremstå som den rene metropol!

    SvarSlet
  6. Altså jeg vil da bare anbefale Segway. Alternativt kan du tage søster under armen og komme herned på visit. Bagefter vil Beder fremstå som den rene metropol!

    SvarSlet
  7. Og der er altså vildt mange glæder ved rejsning : ) Ha ha - tænk at jeg sagde det : ) Potato - poteto : )

    SvarSlet
  8. 7. Lære at spille poker og gå på Casino og fyre penge af

    SvarSlet
  9. 8. Cykelpolo - Guillaume kan gi et crash course mens jeg dikker Livse?

    SvarSlet
  10. Forslag til et par ting, som i hvert fald ville hive mig langt væk fra min comfortzone:
    Weekendcykeltur med ungerne i cykelanhænger. Overnatning i telt. Bål på stranden. Snobrød. Øl.

    SvarSlet
  11. Min (halv)søsters far bor i Århus og er med i sådan en undervandsjagtklub, der hedder noget så politisk ukorrekt som "Nak Nemo" (gys). Det er vist ret sjovt, og ret specielt, og der er også mennesker med der er væsentligt yngre end ham :-) Måske var det noget? Her er et link: http://www.naknemo.dk/viewpage.php?page_id=12

    SvarSlet
  12. Jeg elsker det her! Må prøve det hele - og skrive bogen TRÆTTEMORS GUIDE TIL EVENTYR I BAGHAVEN. Det bliver stort.

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt. Jeg har også nogle bud.

      1) Vær med i en danse-flashmob, se f.eks. her (garanteret ud af komfortzonen...):
      http://www.youtube.com/watch?v=3ab_HogqKD0

      2) Vær med til at stemme på en hitliste for eksperimenterende kunst-musik (har du garanteret heller ikke gjort før):

      http://nymusik.wordpress.com/

      3) Gå til boksning (grrr... smadr dem!!!)

      4) Og som sagt er det også altid en god idé at deltage i en megafon-performance i Aarhus til maj:

      Kunne du tænke dig at deltage i en megafon performance og få en partoutbillet til SPOR 2012: SPEAK UP? Ensemble Zwischentöne søger frivillige der har lyst til at deltage i værket: I HAVE NOTHING TO SAY AND I'M SAYING IT. Værket består af kompositioner for 35 megafoner, og det kræver ingen forudsætninger at deltage. Øvegang og opførelse ...vil foregå under festivalen d. 10.-13. maj, så hvis du er festivalgæst fra udlandet eller ikke er fra Aarhus kan du stadig deltage. For mere info skriv en mail til: tine@sporfestival.dk

      Mere info om Ensemble Zwischentöne:
      http://www.ensemble-zwischentoene.de/

      Slet