Ikke fordi der er noget i vejen med pølser

 
Jeg skulle skrive om noget økosuppe. Sagde jeg i går. Og Sønne har lært mig, at man altid skal gøre, som man har sagt, man vil, uagtet at den, man siger det til, formentlig er ligeglad og/eller umiddelbart har glemt alt om sagen. Jeg gider i hvert fald ikke, at nogen af rejser jer op i sengen og skriger "MEN DU HAVDE LOOOVET" klokken 04.15 i nat og dermed vækker BetteLiv, eller at I går helt i selvsving, når I skal puttes og egentlig er alt for trætte til at høre om økosuppe.

Så:

Det eneste jeg ville sige - for ligesom at få det på skrift og kundgøre det overfor internettet, universet og alverden - er, at vi nogle gange spiser økologisk grønsagssuppe.

Yes.

I går var det kartoffelsuppe. I dag rødbedesuppe. Engang har vi spist hokkaidosuppe. Det smagte godt. Liv tror det er babymos (det er det vel ret beset også) og spiser glad. Vi har også fået broccoli. Dét kunne hun virkeligt godt lide. Sønne sultestrejker. Men vi FÅR noget økogrønt. Ohyes.

Hvorfor det er relevant at fortælle internettet, universet og alverden?

Fordi uventede gæster altid - ALTID - dukker op, de ret sjældne gange vi får pølser og pasta. Kridhvid pasta. Med en klat smør som eneste grønsag. Og fordi ventede gæster ni ud af ti gange spises af med pasta og kødsovs og eventuelt en gulerod (der er skrællet, hvis nogen har haft overskud til det). Og de får et (lidt) forkert billede af, at vi aldrig får grønsager. Nogle gange får vi faktisk grønsager. Økologiske grønsager. Ikke tit. Men det sker. Og nu ved I dét.

(OK. Det her er i top10 over mærkelige og irrelevante indlæg. Undskyld. Men der er nogen, der for tiden rejser sig op i sengen og skriger klokken 04.15, og andre der insisterer på at stå op klokken 05.15, så det er her nogenlunde as good as it gets).