Sønne har ikke meget fornuftigt at sige om børnehaven. Så vi spørger Manden, der trods alt har været indkøringsperson nummer eins. Han siger noget i retning af sådan her:
"Jamen det går fint. Det er virkelig et godt sted, med nogle rigtigt, rigtigt gode pædagoger. De har bare styr på tingene. Og tænk, så sidder ungerne udenfor og spiser lun leverpostej. Det er ren luksus. Det er et godt sted. Et godt sted for Sønne. Og ja, de er 120 børn, men der er virkeligt styr på det. Børnene derude virker bare så søde og selvstændige og robuste. Og pændagogerne husker at give Sønne sin fleecetrøje på, før han skal udenfor. Det kan godt være, han ikke rigtigt leger med nogen. Men så står han bare og kigger på de store på legepladsen, og det synes han er helt fedt. Og vi havde jo også forventet, at han før eller siden ville begynde at græde, når vi afleverede ham. Det går hurtigt over igen. Det ved vi jo. Eller - det tror jeg i hvert fald."
Min version ser momentvis uden som Mandens. Resten af tiden er den ganske dyster. Vi tager den i morgen... yes, vi er virkeligt på med de cliffhangere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar