tirsdag den 4. oktober 2011

Opkast og monstertrucks

Her er stille. Vi er trætte og syge, så no news dér. Det vil sige: Sønne kaster op. Liv er blevet vaccineret. Og det er den omvendte verden: Sønne er happy-happy. Liv er møgsur ("her er min monster-renault-truck, Liv. Så bliver du glaj igen," siger han. Men det gør hun nu ikke).

Vi spiser is og krydderboller og ser underlødige animationsfilm.

Og min mor kommer snart.

Manden og jeg får vel tid til at snakke med hinanden igen engang i 2013.

Prust.

4 kommentarer:

  1. Kan I så ikke bare sende hinanden nogle indforståede, opgivende blikke imens. Det er den måde vi kommunikerer på i tiden. Meget mere sigende end ord.

    I øvrigt fantastisk indlæg. Jeg blev helt glaj af at læse det. (og ikke fordi jeg svælger i andres dårligdom - den har vi rigelig af selv).

    SvarSlet
  2. Jeg håber også at jeg får mulighed for at tale med min mand igen en gang. Sådan er det nok bare med to bavianer.
    Der er ikke noget at sige til at der er et særligt navn for folk som os: Småbørnsfamilie

    SvarSlet
  3. cc: Trætte blikke er bare SÅ meget mere end konstruktiv kommunikationsform end a) sure-det-er-også-din-skyld-blikke eller b) slet ingen øjenkontakt. Ikke mærkeligt du er glaj!

    fru panyella: true that. Kommer du ikke snart forbi, så vi kan hyle lidt over det sammen? Eller grine, måske? Til jul!?

    SvarSlet
  4. jeg kender godt til a og b blikkene - dem kan vi lige snakke om på fredag over kaff og kage

    SvarSlet