fredag den 9. september 2011

Hemmeligheden er PLANLÆGNING

Jeg føler mig tit som Usle Underskudsmor. Når jeg træthedsvrisser af Sønne, fx. Og når der er is til dessert lige lovligt mange dage i træk. Og når ingen børn vil sove. Og når snart tre-årige Sønne bruger sin sut lige lovligt meget. Og så videre.

Men. Vil I høre om i går, hvor jeg følte mig som Supermom?

Tak. Det tænkte jeg nok. For det sker faktisk nogle gange. Ikke tit, men det sker. Når allemand har sovet og jeg finder frem til min indre overskudsmor.

Altså: Det lykkedes mig at amme og skifte Liv i vuggestuen, før Sønne så, jeg var kommet for at hente ham. Og godt nok var det med en af vuggestuens bleer, for jeg er sygt dårlig til at pakke pusletasken, men alligevel. Jeg giver mig selv kudos for ikke at panikke over det.

Og mens jeg pædagogisk forklarede (hylende) Sønne, at han IKKE skulle have sin sut, viklede jeg Bette ind i den vikle, jeg i forvejen havde iført mig til formålet, og udenom alt det vikleri viklede jeg yderligere et tæppe medbragt af samme grund. Og jeg fik placeret Sønne i barnevognen, endda uden fodtøj og hyl, og stukket ham den juice og den banan, jeg havde lagt frem til formålet.

Og vi tog bussen med den bremseløse barnevogn belæsset med to tunge tasker og syv tunge bøger, og jeg formåede endda at klippe med klippekortet.

Som om det nu skulle være noget, tænker I nok.

Men det er det! Barn på maven, hånd på uregerlig barnevogn i uregerlig bus med to-årig der kan finde på at springe ud af den anytime - og så alligevel overskud til at klippe. Det ER noget. Siger jeg. (Er I i øvrigt klar over, hvor få folk der af egen kraft tilbyder tobørnsmuttis at hjælpe med at bugsere barnevogn ind og ud af bybusser? Og i hvor høj grad jeg tacklede dét med et smil? Overskuddet ville ingen ende tage.)

Da vi kom ud af bussen styrtstyrtstyrtregnede det. Sønne sad i tøvejr under barnevognens regnslag og grinede lykkeligt, men jeg var regntøjs- og paraplyløs og med bebs på maven. Men bebsen havde hue og tæppe på, og der er kun godt ti minutter mellem bus og hjem, så det gik. Tænkte jeg. Ti minutter jeg i øvrigt brugte på meget pædagogisk og smilende at italesætte vigtigheden af, at han a) stod stille og ventede på mig, når vi kom hjem i gården (modsat løb ud på vejen og blev kørt over) og b) selv gik opad trappen.

Det virkede. Eller også havde han bare en god dag. I hvert fald stod han artigt og ventede på, at jeg fik oppakning ud af barnevognen, før han tog mig i hånden, så vi sammen kunne gå ud af gården, ud på gaden, rundt om hjørnet, hen til opgangen. Sådan bor vi så besværligt. Og selvfølgelig viste det sig, at jeg havde glemt hans sut, som ellers er det, der kan få ham til at gå opad trappen. Så han måtte låne Livs. Som tog det pænt. Men så kom vi også allesammen op på fjerde og kunne se 20 minutters fjernsyn om tog (...), før vi hånd i hånd lavede frikadeller med en-to-tre-fire slags grønsager. Crazy. Og ingen fik flade baghoveder eller varige mén undervejs.

Og ja, det kan godt være, at der er tusindvis af forældre, der gør sådan der med to-tre-fire børn hver dag. Ene mand eller ene kvinde. Men jeg er stadig spritny til det der tobørnsmuttiness, iggå. Og så er det OK at være helt vildt stolt af sig selv for helt vildt dagligdagsagtige ting...

11 kommentarer:

  1. Det lyder da som totalt opturs-dag! Sådan nogle vil jeg også have, når det snart er mig, der skal jonglere baby og genstridig 2-årig. Har gånnåk købt en tvillingeklapvogn til afhentningssituationerne, men lur mig, om det så ikke lige pludselig bliver et problem for Øglen at dele, for hun har allerede taget ejerskab over køretøjet.

    Men planlægning! Dét ord vil jeg tage til mig. Og så vil jeg også kraftigt opfordre ALLE til at hjælpe flerbørns-mødre med at komme ind og ud af offentlige transportmidler og smalle døre. Sender en stille tak til den galante ungersvend, der forleden rejste sig op i propfyldt S-tog, så højgravide jeg (med Øgle på armen, så hun ikke blev trampet ned) kunne sidde ned. Galanteriet er åbenbart ikke helt dødt endnu. I Kbh i hvert fald :-)

    SvarSlet
  2. Hep for galanteri! Det findes også i Århus, men ikke i helt så rigt mål, som jeg havde forventet af verden og især af Jylland. Og god plan det med tvillingekøretøj - kan den godt være i bussen!? Så skulle jeg måske også stjæle én et sted. Er stadig helt øm i kroppen efter supermom-dag i går og skal jo forestille at præstere det samme igen i dag. Og hver dag i den nærmere fremtid. Må forsøge at lade være med at tænke på, hvor rart det ville være bare lige at sidde lidt i sofaen og spise nogle lakridser og se noget flimmer.

    SvarSlet
  3. Jeg skiftevis hyperventilerede og stortudede den ene dag manden var på job og min mor ikke mandsopdækkede mig og lille viggo her for et par dage siden. Når jeg tænker på at andre mødres mænd normalt går tilbage på job efter 14 dage - og at andre mødre ovenikøbet en gang i mellem har andre børn udover de nyfødte, så imploderer min hjerne med lige dele vantro og respekt. Hvordan får man overhovedet verden til at hænge sammen (endsige tøj på egen og andres krop // føde indenbords // interageret et minimum med omverdenen)?
    Så masser af respekt herfra til overskudsmor og masser af kærlighed og opbakning til underskudsmor.
    Og ja, måske man skulle prøve det der med planlægning engang...?

    SvarSlet
  4. Jeg har ikke prøvet at have tvillingekøretøjet med bussen endnu, men vognen er relativt smal, så jeg er fortrøstningsfuld. Er straks lidt mere bekymret, når det kommer til at navigere ind i elevatorerne til S-tog og Metro, men kommer tid kommer råd. Eller noget :-)

    Og hvis det slet ikke kan lade sig gøre at bugsere mega-vognen rundt, så ve den, der ikke hjælper helt sikkert underskudsramt tobørnsmutti her... ;-)

    SvarSlet
  5. Heidi: Tak!

    Velomor: At få barn nummer et er som at blive sat bag rattet i en lastbil og skulle styre den gennem københavns myldretidstrafik uden at have skyggen af et kørekort. At få barn nummer to er som at få spændt en trailer på lastbilen... Det bliver moderat svære og betydeligt farligere fra omkringstående cyklister, men det er sgu helt OK. Og du skal da bare vartes så megameget op! De tre første måneder er undtagelsestilstand. Punktum. Du kan planlægge osv. en anden gang.

    Øglemor: Er det sådan en, hvor de sidder i lag?! Og er den dyr? Jeg overvejer seriøst at begynde at spare sammen til en.

    SvarSlet
  6. Fravalgte sådan en, hvor de sidder i lag, fordi jeg tror, at den, der sidder bagest (den yngste, tror jeg) rimelig hurtigt bliver træt af ikke at kunne se noget. Men det er måske bare en fiks idé. Vi endte med en City Elite Double, som er sådan en side-om-side vogn, der ikke er helt så bred som en almindelig tvillinge-barnevogn/-klapvogn. Havde også kig på en Urban Jungle Duo, der er smallere endnu.

    De er ikke vildt billige, men heldigvis er DBA din ven. Der fandt jeg City Eliten til en overskuelig pris, og jeg har set flere Urban Jungle'r, der bestemt også er til at betale... Er spændt på, om den kommer til at fungere lige så godt i praksis, som jeg synes, den fungerer i teorien. Her før Varanen er kommet ud... ;-)

    SvarSlet
  7. Takker! Jeg må på DBA snarest. Det er også en herlig overspringshandling. Og jeg er sikker på, at du nok skal blive totalt Elite-Double-Supermom, når først du får chancen :-)

    SvarSlet
  8. Åeh, Metten. Det gør så godt at læse om andres træthed og undtagelsestilstand - især, når selvmedlidenhed sidder så meget udenpå tøjet, at man idag overfaldt mor til søn i størstebarnets klasse som bare stod der forsvarsløs og tog imod på den legeplads vi tilfældigvis var rendt ind i hinanden på:

    "Jeg er så træt! har været alene med alle børn i 48 timer, og der er 30 endnu! Lillen er nottet og sover dårligt og lidt. En af de andre tissede i sengen i nat og underboens fling ringede på klokken 03.00 og samtalen mellem nørrebrogade og 3. sal var ca sådan:

    "Det er reklamer"
    "Nej, det er ej"
    "Nej okay. Jeg er nødt til at komme ind til Sandra, vi har haft et opgør."
    "Du kommer ikke ind!"
    "Så må du ringe til politiet!"
    "Du kan glemme det!! Og nu skal du gå. Jeg har tre små børn, der sover. Og jeg bliver MEGET gal, hvis de vågner. FARVEL"

    Behøver jeg at sige, at den sagesløse er alene med to børn og lillen er 2 mdr.? Det kom den her mor så først i tanke om lidt for sent. Flot!

    SvarSlet
  9. Hahaha! Eller... altså... for fan. Hvis jeg havde sovet lidt mere, kom jeg snart til københavn og fyldte dig med kaffe og røverhistorier. Nu nøjes jeg med at bøje mig i dyb respekt over aleneness med TRE børn. Wow! Tanken om TO putninger ene kvinde er nok til at tage pusten fuldstændig fra mig.

    SvarSlet
  10. Hey - hvis du bliver hooked på en Phil & Teds i to lag, så sig endelig til. Vi skal måske af med vores gamle, da vi har en Urban Jungle, som fungerer bedre, når de skal sove, når vi er afsted. Vores piger er stadig små, men venner med større børn siger, at de nærmest slås om at sidde i "hulen" nederst på P&T :)

    SvarSlet