Der sker ting og sager i anledning af den der festuge. Fx er der en bunke hoppeborge bag musikhuset, hvor alle byens snottede unger (inklusive vores) tropper op og hopper og hopper og hopper.
Jeg sad i hjørnet af en af borgene og forsøgte at gribe Sønne, når han landede på nakken. Men det var egentlig ikke nødvendigt. Han er meget bøjelig og var godt polstret i sine trøjer og jakken og halstørklædet. Så i stedet for snakkede jeg med en af med-hopperne på borgen: Alba på tre år.
Hun havde ikke jakke på. Faktisk havde hun kun en lille, næsten ærmeløs t-shirt på og en stumpet haremsbuks. Men OK. Det er ikke alle, der er så kuldskære som denne her familie, og hun hoppede jo helt afsindigt, så måske fik hun varmen. Tænkte jeg.
Da hun var færdig med at fortælle mig, hvor gammel hun var og den slags, glemte hun alt om min tilstedeværelse igen. Og gav sig til at lege: Hun måtte ikke røre de hvide syninger mellem luftpuderne. Hver gang det alligevel skete, råbte hun DUMME-ALBA efter sig selv. Det skete tit: "dumme-alba, dumme-alba, dumme-alba, dumme-alba," råbte hun.
Jeg prøvede at sige, at jeg faktisk troede, at hun var søde-Alba, når det kom til stykket.
Lidt senere bad hun mig hjælpe med at finde sin farmor og sin storesøster, så vi trissede rundt i blæsten, hånd i hånd. Jeg mærkede på hendes arm, og den var iskold. Selv havde jeg en trøje, en sweater og en tynd jakke på.
Så vi vandrede rundt og kiggede efter farmoren, men hun var intet sted at se. På vejen fandt Alba en hoppepude, hun bare måtte prøve, og det var jo herligt. Så jeg gik tilbage til min egen bette familie og holdt øje med, om hun fandt sammen med farmoren og fik noget mere tøj på. Og inden længe snakkede hun med en lidt større pige og en gammel dame - som så helt normale og be-sweatrede ud - så jeg åndede lettet op. Og tænkte, at "dum" sikkert er et sjovt ord at bruge, når man lige er startet i børnehave, og at farmoren nok bare ikke havde været så god til at insistere på en sweater.
Og jeg kiggede videre på Sønne og trillede lidt med Liv og skammede mig en lille smule over, hvor hurtigt jeg havde tænkt, at der var nogle voksne, der godt kunne være liiidt mere opmærksomme dér.
Indtil jeg så den gamle dame og den lidt større pige forlade hoppelandet hånd i hånd. Uden Alba.
Som i øvrigt intet sted var at se.
"Dum" er sikkert stadig bare et sjovt ord, når man lige er startet i børnehave. Påklædningen er sikkert alligevel bare resultatet af en blød og sød farmor, der ikke vil skændes med sit barnebarn. Og det manglende opsyn er sikkert resultatet af noget sund laissez-faire, jeg selv ikke formår at praktisere.
Måske.
Måske ikke.
Jeg tænker i hvert fald, at jeg ikke burde have sluppet hende af syne.
Puha....jeg håber hun bare var løbet i forvejen. Eller måske var blevet afleveret til sin mor, som de skulle mødes med derinde? Eller far? Det må være det, ikk'?
SvarSletKan godt forstå dine tanker. Mon ikke der er en helt naturlig forklaring. Det er man næsten nødt til at fortælle sig selv der er, ikk'?
Man bliver NØDT til at fortælle sig selv, at alt er OK. Men man bliver nok også nødt til at følge den næste Dumme-Alba lidt bedre på vej... Jeg har dælme tænkt meget på hende. Selvom der sikkert ikke er nogen grund til det.
SvarSletHej Mette.
SvarSletHvis "Dumme-Alba" havde fine blå øjne og lysebrunt hår og den ældre storesøster havde lyst pagehår, så er de mine niecer, der var i hoppeland med deres farmor.
Jeg kan godt forestille mig ivrige Alba uden sin fleece i hoppelandet, men jeg kan forsikre dig om, at hun har det godt. :-)
KH Frederikke (Peters kæreste)
- Efter at have konfereret med min søster, kunne hun bekræfte, at Alba var sammen med sin farmor i torsdag, men de var ikke i Hoppeland og storesøster Olivia var heller ikke med. Så gik man og troede, man vidste det hele. :-) Falsk alarm, håber dog at den rigtige Alba har det godt og kom med farmor i sidste ende.
SvarSletFrederikke! Din beskrivelse kunne godt lyde som den letpåklædte Alba, jeg traf - men en del af balladen var, at jeg aldrig SÅ storesøsteren og farmoren. For den store pige og den gamle dame, jeg troede var i familie med den bette, var bare nogle andre fremmede, hun snakkede med... Så ja, jeg håber også bare, at hun blev fundet af en sød og omsorgsfuld bedstemor after all.
SvarSletgolden goose outlet
SvarSletbape
jordan shoes