Nåmen jeg har sovet fem-seks timer brutto med mindst ligeså mange opvågninger og amninger og babyprutninger. Og jeg har været alene med to unger og kun med nød og næppe afværget, at den ene kastede op på den anden (til gengæld ramte han så både alt mit tøj, alt sit eget tøj, viklen, bilbogen og en hel del andre livsnødvendigheder. Ret imponerende, faktisk). Jeg har danset rundt med den ene ved brystet og den anden i håret, mens grunden gyngede og gyngede under fødderne, fordi det har grund det nu engang med at gøre, når jeg er så træt så træt så træt. A la sejlbåd i hård kuling. Og jeg har set alt for mange afsnit af bamse ud gennem den tunnel der er tilbage, nu hvor al den forbandede træthed har lagt sig tyk og klam og havregrødsfarvet i store dele af mit synsfelt.
Men ved I hvad? Det er faktisk meget bedre, at det er sådan hel-skidt end bare halv-skidt. Undtagelsestilstand holder SÅ meget mere end semi-OK-ness, fordi undtagelsestilstand a) udløser behagelige mængder adrenalin, b) giver sådan en god uaarh-jægersoldat-we-can-do-it-der-er-jo-alligevel-ikke-andet-vi-kan-gøre-følelse og c) giver god træning i at leve i nuet, fordi det virkeligt ikke er til at holde ud at se ret meget længere end et kvarter frem i tiden. "Kan vi klare de næste 15 minutter?" "Ja, vi kan!" "OK, så går det jo!" Går jeg og siger til mig selv, ind i mellem jeg nynner "you're in the army now."
Jeg er ikke engang ironisk. Og nu er Manden kommet hjem, så jeg kan blogge og sove, så hvad brokker jeg mig egentlig over?
Jeg kender godt det der!
SvarSletNår knægten ikke vil med hjem fra børnehave, ikke vil gå over vejen, ikke vil ind i bussen, skriger det meste af vejen i bussen, ikke vil op af trappen og da vi endeligt er hjemme kun vil smide med togskinnerne. Igennem alt dette sover bebsen i viklen, men det holder hun op med ved hjemkomsten hvorefter hun bare vil spise. Konstant.
Men jeg går ikke i panik, for der er tale om ren overlevelse. (og man kan da sagtens bygge togbaner mens man ammer)
Så snart faren kommer hjem, så går man tilgengæld helt kold..
Go G.I.Mette!
Man burde egentligt skrive det på sit CV. Har to børn under 3 år og vi er alle i live..
Ajmen for fan... det er ikke så mærkeligt, at de kloge siger, at moderskab giver helt ny arbejdsrelevante kompetencer. It so does. Vi er seje! Det er vi! Og jeg er ret ærgelig over, at vi ikke bor tættere på hinanden, så vi fx kunne skiftes lidt til at hente og sån...
SvarSletI øvrigt er jeg (helt ego) MEGET glad for dine beretninger om trodsalder-ness. Bliver nogle gange helt bange for, at det bare er mig, der har skabt et monster.
Lige over! Det hjælper altid at vide at det ikke er en selv der er noget galt med, men at den her alder altså er lidt anstrengende.
SvarSletVar lige i selvskab med 4 andre mødre med unger på samme alder som vores, og alle var helt udmattede og talte om de samme problemer. Det var nu meget rart at høre.
..den ene havde endda tvillinger, tak skæbne siger jeg bare!