Sønne er syg. Igen. Han var også syg lige for lidt siden, men jeg for træt til at huske, om det var i sidste uge eller sidste uge igen. Nu er det sådan noget med feber og opkast. Men... hvis bare jeg IKKE tænker på:
... det bliver sådan her hele vinteren.
... at Manden og jeg nok først får sovet igen engang i februar eller marts. Og snakket med hinanden i april.
... at det er umuligt at være der for to små børn på én gang, når den ene er syg.
... at vi aldrig får vænnet Sønne af med hverken sut eller ble på den her forbandede måde.
... at vi sguda heller aldrig får kørt ham ind i børnehave, hvis han hele tiden skal være syg.
... at det kan være godt det samme, fordi vi alligevel aldrig får en børnehaveplads.
... at vi aldrig får råd til et hus, fordi vi aldrig har overskud til at få nogen ordentligt store ordrer hjem, fordi vi altid har syge børn.
... at vi nærmest ikke har råd til vores nuværende husleje, fordi vi aldrig har overskud til at få nogen ordentligt store ordrer hjem, fordi vi altid har syge børn.
... at jeg har ungerne helt selv i morgen, fordi Manden skal til Vigtigt Møde.
... at der må være et eller andet helt galt med samfundet eller universet, når vi hele tiden sender vores små børn med små, ufærdige immunforsvar i institutioner, hvor de bliver smittet med skidt og lort igen og igen og igen.
... at det bare stinker SÅ meget. Lortesygdom. Lortelortelortesygdom...
Ja, når jeg bare lader være at fokusere på alt det - og i stedet fokuserer på, at vi godt kan komme igennem de næste to timer uden alt for varige mén - så er det egentlig helt OK.
Fuck.
Fuck altså. Det hænger bare ikke sammen sådan noget der. Been there (og det har du jo åbenbart også selv) og man overlever jo - bare en ny håndfuld grå hår og rynker i hovedet. Tanker til dig!!
SvarSletFra september 2010 til maj 2011 var begge mine unger syge præcis sådan der... med opkast, feber, udslet, smittende sygdomme erhvervet i institutionen. Og selvom jeg ventede ekstra før jeg sendte dem afsted igen (mine drenge var dengang 2 og 3 år) var de møgsyge efter en enkelt dag i institution igen. Så jeg kender det... og tror desværre der findes en del af os, som ikke blot forbander de altid syge børn i institutionerne som aldrig er hjemme når de er syge, imens os med feberbørn og samvittighed holder vores hjemme i håb om de ikke bliver syge igen og igen. Fat mod... Det er den tid vi går i møde lige nu, der er noget lort. Som en arbejdsgiver engang sagde til mig, så skal man regne med 30 barns sygedage pr. år for en medarbejder med små børn... og jeg ved godt jeres situation er en anden, men heldigvis hærdes børn mere og mere med alderen :)
SvarSletTak. Og fuckefuckfuck. Jeg kan ikke klare sådan en vinter, som vi havde sidst. Det kan jeg ikke. I det mindste er Sønne gammel nok til at få et eller andet ud af at sidde foran fjerneren i denne her omgang... hvis jeg nu skal være lidt positiv.
SvarSlet