onsdag den 7. september 2011

30 år og ufresh

På mælkekartonen er der en Nettoreklame:

"30 år og friskere end nogensinde"

Well. Jeg er misundelig på Netto. Jeg er 30 og virkeligt ufresh. Alt er gråligt og mit synsfelt er mindre end bette.

BetteLiv har holdt mig vågen natten lang med et spektakulært og meget lidt lady-like prutteshow, og Sønne har festet med Manden natten lang. Manden gik kold ved siden af af-pruttet, tøjskiftet BetteLiv engang lidt for tidlig i morges, og jeg overtog overtræt Sønne. Som jeg kun kunne få til at spise sin havregrød ved at bilde ham ind, at han var en lastbil ("nej, en Scania-lastbil mor"), og grøden var benzinen.

Heldigvis sover BetteLiv jo normalt særdeles udmærket. Ligesom min ikke så lille lillebror:

2 kommentarer:

  1. Fresh findes ikke på barsel!

    SvarSlet
  2. Fresh findes heller ikke efter barsel, med mindre et vist barn lærer at sove. Måske når han fylder tre?!

    SvarSlet