OK. Det går lidt bedre.
I hvert fald sidder jeg pt. foran computeren og streger to-dos fra min liste. 12 flueben har jeg sat. 14.988 to go.
Manden har en anelse mere farve i kinderne og forsøger at jonglere med to snottede børn lige ude på den anden side af kontordøren.
I øvrigt var jeg børne-chef i formiddags, mens Manden arbejde, og jeg bevilgede storsindet Sønne en fridag. Fordi jeg har for ondt i halsen til at cykle ned i børnehaven, iggå, men det behøver han jo ikke vide. Lede-mor, søde-mor.
Og jeg har endda været ude og købe ind med begge børn. Uden at nogen kom til skade - og det endda selvom de havde hver deres mini-indkøbsvogn aka bulldozer aka mean conflict machine. Liv, bofællesskabsbarnet der nærmest aldrig før har sat sine små tykke ben i en SuperBrugsen, gik imponerende målrettet efter sild, fløde, honningkage og modermælkserstatning. Masser og masser af modermælkserstatning. Jeg løb i stolt zigzag mellem barn I og barn II og opdagede først ved kassen, at mit dankort lå derhjemme.
Oh well. De er virkeligt søde, de børn der. Min to-do-liste er til gengæld virkeligt tarvelig og ondskabsfuld.
Jeg synes det er flot du har handlet med BEGGE børn. Jeg tør ikke engang handle med mit ENE barn - måske fordi han enten galer op, kaster med varer eller råber "hej" efter Gud og hvermand.
SvarSletTak - jeg synes faktisk også selv, at jeg var ret dygtig... Men jeg vil også sige, at det gør en stor forskel kun at skulle købe fem (relativt sjove) ting i stedet for en milliard (kedelige) ting. Det er virkelig-virkelig det gode ved at bo i et bofællesskab!
Slet