Hej. Jeg er her endnu.
Jeg har bare været på arbejde i sådan noget 10-12-14-timer-om-dagen-agtigt-noget. Ved noget arkitekturbiennale inde på Godsbanen. Det var sjovt-sjovt. Især fordi jeg hele tiden skulle snakke dårligt engelsk med udlændinge, der også snakkede dårligt engelsk. Internationale menneske i Århus FTW
Der var også drinks og dans og krammere og kindkys til de internationale. Min indre 20-årige backpacker har ikke været så glad siden... hun rent faktisk selv hele tiden rejste rundt derude i verden. Godt at bjerget kunne komme til Muhammed, når nu Muhammed har fået to små børn og bor i Beder og ikke længere rejser nogen vegne.
Host.
Og siden alt det her har jeg lidt så af det velkendte post-biennalske stresssyndrom. Der gør, at jeg hele tiden er sur på universet (og Manden og hvem der ellers krydser min vej) over, at jeg ikke bare kan ligge mig ned og SOVE. Hele tiden. Og den slags.
Det hjælper (en lillebitte smule) på PBS'en, når Sønne bygger et tog af dagligstuemøblerne og spørger: "Mor vil du med? Du må vælge: Skal vi til Odder eller Sydafrika?"
Jeg vælger Sydafrika hver gang, og vi kommer frem på cirka 45 sekunder.
Marts/April skulle være virkelige gode måneder, at tage med gode venner til Sydafrika...har jeg hørt
SvarSletTænk, det har jeg også hørt. Har du også hørt noget om, hvordan man kan finansiere det? Danida er vistnok ikke så glade for Sydafrika, som de har været...
SletMed alt det arbejde du har, må man også kunne tage på en smule ferie til Sydafrika - hvor man kun holder fri og slet slet ikke arbejder :)
SvarSletJa, det skulle man synes, ikke?! Men til daglig henter vi jo for filan nærmest vores børn, før de overhovedet er blevet afleveret. Og ind imellem redder vi verden og tjener ikke ret mange penge på det... Hm. Måske kunne man lave en kombi? Ægte Ferie noget af tiden og arbejde noget af tiden - så der både er plads til sydafrikansk familie og venner-på-visit-i-SA. We'll see.
Sletdet ku være piss hygligt
SvarSlet