Beder after dark. Eventyr i hverdagen #3

Efterårszen var rart. Jeg havde tænkt, at der måske var nok zen til at klare den, indtil julestemningen for alvor indtraf. Det var der ikke.

Det er for mørkt og for koldt og for vådt og for væmmeligt. Og ja, det er meget mørkere og koldere hos mig end hos jer, for jeg bor på landet. Her er nærmest ikke engang gadelygter, så meget landet er det. Til gengæld er her fyldt med splat, som man snildt kan glide i, hvis man ikke har projektørlys monteret på sin cykel.

Jeg har nået det punkt (som jeg vist nok når hvert år og så skynder mig at fortrænge, når det bliver marts-april-forår), hvor jeg tænker, at vinteren ingen ende har. Hvor jeg begynder at tage mørket og smattet og Beder personligt, ligesom. Hvor jeg udelukkende har lyst til at krumme mig sammen i noget sofa med noget Friends, men hvor jeg slet-slet ikke har tid, fordi jeg kommer for sent ud af døren, fordi det er så svært at komme op, fordi det er så mørkt, fordi, fordi, fordi.

Er det ikke sådan alle har det i november, tænker I måske. Det tænkte jeg i hvert fald indtil i går. Hvor vi læssede unger ud i kuldsort november-smat lidt for sent på eftermiddagen, trætte og sure og natteblinde, så vi kunne famle os henover bofællesskabets enorme (våde, smattede) grund og hen til vores trygge lejlighed.

Men ungerne, iggå. De var hverken trætte eller sure eller indstillede på lys lejlighed.

De ville ud. UJ! Med lommelygter. Og opdage hele verden helt forfra i mørket.

”Det er en BÆNK, mor!” råbte Sønne begejstret og lyste med sin lille, røde cykelløgte på noget, der ganske rigtigt lignede en bænk.

Og Livse stavrede efter og lyste på samme bænk på samme måde med sin cykellygte. Og skiftevis grinede og hvinede og så meget koncentreret ud. For var det måske ikke lykken dér med lygten og broren og mørket og moren?

”Det er et bord!”

”Det er en cykel!”

"Det er en lille hæk!"

”Det er en KAT!”

Begejstringen ville ingen ende tage.

Og nej, det var ikke nok til at gøre mig varigt novemberzen. Det er der nok ikke ret meget (udover måske en tur til en Stillehavsø), der kan gøre. Men det var saftsusemig sjovt.