Festlykke. Sukkerchok. Feber.

I weekenden holdt vi navnefest for Liv, Bette, Livse, Livsepivse. Ja, det var cirka et år for sent, men vores familie af blod og ånd er ikke smålig med den slags, og dukkede op fra nær og fjern og endnu fjernere for at fejre et dejligt barn og spise kager. Mange kager. Dét her er en af dem, som Søster, psykologen og amatør-konditoren, har kreeret. (Og ja, det ER nervøs velour, i kan spotte under kagefaddet, frisk fra bofællesskabets fugtige kælder. Det bliver trendy liige om lidt, og så ved I, hvor I så det først...)

 

Der var mange, mange flere kager, men ikke flere kagebilleder på telefonen, for Jeres Udsendte havde eventyrligt travlt med at snakke med godt 60 gode gæstefolk.  Og gæsterne hang ud og hang ud og gik heldigvis aldrig hjem, for hvem kan stå for en shetlandspony ved navn Jack og høj sol i Beder?

Nu har allemand en slags tømmermænd efter en søvn- og sorgløs weekend. Manden er bleg, Sønne er hidsig, jeg er febersnotti og Bette herself i egen lave person går rundt og spiser alle bofællesskabets blomster og spytter resterne ud rundt omkring på matriklen. Måske er det sundere end kage? Måske ikke.

Nu vil jeg forsøge at snige mig hen i noget sygeseng uden at blive opdaget af hidsigproppen eller blomstergnaveren. Det her indlæg bliver alligevel mere og mere til en dansk stil på stoffer.

Over and out.