onsdag den 24. august 2011

Glasset er bare SÅ halvt fuld, mand

Der er lidt stille.

Vi er syge.

Eller det vil sige: Jeg er syg. BetteLiv er monstersnottet. Manden er halvsyg. Og Sønnes velkendte sovesyge er kommet tilbage, så han har holdt fest i nat. Eller rettere fem fester.

Men. Men. Jeg er på barsel. Og Manden er ikke nogen travl Mand. Og man må godt komme i vuggestue, selvom man lider af sovesyge, så det er kun Bette, den syge mor skal tage sig af. Og Bette er ved alle søvn- og babyguder stadig en engel.

Men igen: Det er sguda ikke sjovt. Overhovedet. Alt er havregrødsfarvet (undtagen min meget røde næse og mit humør, der nærmer sig sort). Så stil gerne noget varm mad på måtten. Eller kom og pas et barn. Eller giv en krammer.

Tak.

3 kommentarer:

  1. Hvis bare jeg ku række over land og hav, så satte jeg fluks frikadeller på måtten og bortførte et barn !

    SvarSlet
  2. Du får en cyberkrammer herfra med ønsket om god bedring til jer allesammen. Det er op af bakke, det der med at have børn, når man selv er syg. Især hvis nætterne også er særligt festlige. Hurra for take-away, når man er syg :)

    SvarSlet