Det Nemme Barn indtager byen

Mødregruppe I, 2008: De andre drikker kaffe. Én har et sovende barn på skødet. Én har et vågent, fredeligt barn ved siden af sig på sofaen. De andre bebser sover i lifte og barnevogne, og mødrene snakker og hygger og tager lige et stykke hjemmebagt et-eller-andet til. I hjørnet står jeg (bleg, blodfattig, sortrandet, træt) og forsøger at følge med i samtalen, mens jeg hidsigt svinger voksiposen mellem benene for at få baby-Sønne til at sove. Det lykkes ikke. Hverken at følge med i samtalen eller at få drengen til at sove. Så jeg prøver med barnevognen og sveder og sveder. Og hopper lidt rundt med ham i armene. Og går hjem. Mens de andre bliver siddende og drikker kaffe og spiser hjemmebag og snakker og snakker.

Mødregruppe II, 2011: Der er én, der svinger en lift mellem benene. Dér er en, der konstant løber hen til altanen for at vippe barnevognen op og ned. Der er én, der hopper rundt i hjørnet med en søvnig bebs i en slynge på maven. Og så er der mig, der har glemt sutten til BetteLiv, og til min egen overraskelse hører mig selv sige til værtinden: "Har du en sut, hun må låne? Det er ligegyldigt med faconen, hun er large. Hun skal bare lige have sutten, så sover hun." Hun skal bare lige have sutten, så sover hun!?!? Ja. BetteLiv lånte en stor, nyskoldet sut og faldt selv i søvn, fredeligt i en u-gynget, u-svinget moseskurv i hjørnet. Så jeg kunne snakke og snakke og snakke og drikke kaffe og kigge på de andre, de hoppende mødre, og tænke: "Det sker nok kunne denne ene gang. Men jeg vil huske det, til den dag, jeg dør." Jeg var den med det nemme barn!