"Der står ryg," siger Liv stolt og peger på sine kruseduller.
"Det er fordi, du har ondt i ryggen."
Det har jeg.
Ondt i ryggen, ondt i bækkenet, ondt i hofterne. Og intet tyder på, det går væk lige foreløbigt. I hvert fald viste MR-scanningen, at jeg hemisacralisation, hvilket er den flotte latinske måde at sige, at min nederste ryghvirvel er vokset sammen med korsbenet i den ene side.
Til gengæld er jeg hverken gigtramt eller betændt, og det er jo sådan set rimeligt godt.
Min gigtlæge kiggede med stor og fornyet interesse på mig, da hun havde fået resultaterne, og brugte hele otte minutter og 58 sekunder (hendes nok længste konsultation nogensinde) på dels at pege lidt på skelet, dels at sige herlige ting som "jeg kan da VIRKELIGT godt forstå, du har ondt" og "det bliver KUN værre fra nu af."
Til gengæld kunne hun stort set ikke svare på nogen af mine spørgsmål: Hvorfor gør det så ondt i bækkenet - i højre side, når nu balladen er i venstre? Og i
hofterne? Hvem kan fortælle mig det? Eller fortælle mig, hvem der måske kan fortælle mig det?! Og hvad skal jeg gøre?
Fysioterapi og skuldertræk var hendes eneste svar.
Eftersom min fysioterapeut i et halvt år har gjort forkerte ting og sager, fordi han troede, det var en betændelse...
... og eftersom jeg siden har snakket med en anden fysioterapeut, der nonchelant sagde "tjah, du kommer jo nok bare aldrig helt af med smerterne, når du har haft dem så længe" - er min tillid til fysioterapien skrumpet ind til absolut ingenting.
Google er mindre pessimistisk end gigt-lægen, men kan heller ikke forklare, hvorfor jeg har ondt alskens mærkelige steder. Og jeg er en meget lille babyhårs-bredde fra at blive maksimalt frustreret-bitter på Systemet. Med stort s. Hvilket er en rimeligt ærgerlig følelse.
Til gengæld skal jeg til København i weekenden og kramme en niece og en nyfødt baby. Det er en rimeligt god følelse. Se: Så utroligt positiv og taknemmelig er jeg, trods uvished og smerter.
Og hvis I kender en ekspert i hemisacralisation, så siger I selvfølgelig lige til. Iggå.
Jeg synes godt nok sygehusvæsenet er hurtigt i Århus. Måske skulle du snakke med din læge, om at blive sendt til en anden specialist læge, der er ekspert i ryg/hofter. Måske en smertespecialist eller ryglæge. Forstår fuldt ud din frustration over daglige smerter, håber for dig dine udsigter er bedre end mine:)
SvarSletTak! Jeg er i facebookgruppe med nogle (som jeg ret bitre) bækkendamer. De anbefaler nogle hoftemennesker på hospitalet, så det må jeg prøve. Støn, prust, støn, prust.
SletØv, for filan da. Et træls navn til en endnu mere træls diagnose. Men nu har du den da, diagnosen, omsider, så du ved, hvad det handler om og kan lede efter de rette kloge folk. Håber virkelig at du finder nogen, der er klog på netop det - og som kan hjælpe dig.
SvarSletTak. Jeg håber også på hjælp. Det kan være, jeg må tage til USA og kramme nogle amerikanske fysser. Tilsyneladende ved ingen danskere noget.
SletJeg kender ingen eksperter i det der, som jeg ikke engang vil prøve at stave. Men hvis du vil finde fysser, der kan noget andet ultralyd og pessimisme, anbefaler jeg nogle med speciale i Mulligan. Led efter dem, giv dem en chance. God bedring, dame.
SvarSletTak. Noteret. Og godt, at bloggen din ikke længere har hemisacralisation/slettethed/skoldkopper. Jeg blev helt bekymret.
SletFor høvlød da. Jeg stemmer i med de andre damer, der foreslår dig at tale med nogle andre. Ang. det der med, at du har ondt i højre side i stedet for venstre, så har jeg selv prøvet, at min venstre skulder/side var helt låst, selv om jeg tilsyneladende havde en fest af myoser i højre skulder. Og dengang blev det (af lægen og fyssen) forklaret som, at 'den gode side' forsøger at kompensere, men ender med at overkompensere og derfor gøre ondt som ind i h******. Ved ikke, om det er det, men det gav meget god mening for mig dengang.
SvarSletgo now best replica bags navigate to this web-site my company go to this website This Site
SvarSletsupreme clothing
SvarSlethermes outlet
kd 15
palm angels
off white
air jordan
curry 9
travis scott jordan
jordan shoes
bape clothing