Det pynter det pynter!

For første gang siden jeg fik børn - nej, for første gang nogensinde, tror jeg - har jeg julet igennem på den voksne måde. Den overskudsagtige måde. Og før 20. december.

Juledekorationer (ja, i flertal), kalenderlys (ja, i flertal) gran på døren, strømper på søm, engle i vindueskarmen og glimmer udover det hele. De små i nissehuer og julemusik og ler- og grødfedtet tøj på den nuttede og ikke den klamme måde. Et selvfældet juletræ; et resultat af en lang og upylret gåtur over markerne. I Angulusfodtøj og nissehuer og sunde, røde kinder.

Liv der råber "det pynter, det pynter!" mens hun drysser lilla tryllestøv udover nogle grimpæne børnejulekort.

Liv der queerkorrekt siger "når mig blir voksen, mig være julemand. Så mig saver med motorsav! Og får en lille julebaby!"

Sønne der roser mit juleoutfit: "Jeg synes simpelthen bare, den kjole er så flot mor."
Og Livse: "Mors hue pynter!"

Her er endda delvist ryddet op. I stuen, i hvert fald.

Send bare damebladene og børnebladene og instagram og kreabloggerne forbi. I et ganske kort øjeblik, så de ikke hører begge mine børns konstante strøm bandeord (fækale, seksuelle og religiøse) og ser mig skælde ud, når ungerne hælder legoklodser udover det hele og forstyrrer den helt unikke og ryddelige juleidyl, jeg lige har fået stablet på benene. Eller overhører en putning efter en dag med julamok og sukkerchok, hvor der bliver sagt helt utroligt ujulede ting både af dem i køjesengen og af dem, der putter. 

Men ok. Overordnet set har vi satme fortjent mange julepoint.