På bageste række sad en dame og græd, så hendes skuldre hoppede, og hun måtte pudse næse flere gange.
Glory to God, Glory to God, Glory to God in the highest, sang noget i retning af 400 korsangere for fødderne af hende med en styrke som et episk atlanterhavsstormvejr.
Den grædende dames hår var kridhvidt mod den røde bagvæk i symfonisk sal, og det var på en eller anden måde nogle meget passende farver til sådan en julekoncert, tænkte jeg, før dirigenten skruede endnu mere op for stormstyrken og blæste alle mine tanker langt væk.
Endelig lagde grædedamens tromletykke mand en fraværende arm om hendes spinkle krop uden at dét fik sat en stopper for tårerne. Først da det igen blev solisternes tur, holdt hun op med at græde. Smukt, ja, men helt uden vindstød af stormstyrke. Tid til at trække vej, pudse næsen, tælle violinerne (21) og kigge rundt på det øvrige dannede, grånende publikum.
Og så:
Halleluja
Halleluja
Halleluja
For the Lord God omnipotent reigneth
Halleluja -
Jeg vil tro, at grædedamen græd igen. Men jeg kiggede ikke; sad bare der på balkonen med røde stormkinder og mine helt egne tårer.
Halleluja, halleluja!
Det var Händels Messias i Musikhuset, venner. Med hundredevis af begrejstrede, dygtige, rørte amatører og Aarhus Symfoniorkester. Og nu skal det sgu alligevel nok blive jul.
Händels Messias er fantastisk (omend end kende lang. Eller er det bare mig, der er blevet sådan en benhård prioriteringstype, efter jeg har fået to styks smållinger?!) Og jeg tør næsten godt sige, at man er lavet af sten, hvis ikke man bliver lidt mere fugtig i øjenkrogene end sædvanligt, når man lytter til den. Kunne forestille mig, at det var en helt særlig smuk oplevelse i Musikhuset. Selv har jeg 'kun' hørt koncerten i Holmens Kirke, men det var nu heller ikke så ringe endda ;-)
SvarSletDen er fantastisk! Og man kan høre den jul efter jul. Og forskellige kunstnere gør den forskellig.... I år var det Marmorkirken med Euphniakoret og bagefter middag på Höst. Stort stort.
SvarSlet