Grækerne og jyderne

“Det er da bare utroligt med Sønne. Så stor han er! Så meget fornuft man kan snakke med ham. Kan du huske, de vanvittige raserianfald, han havde engang? Det var så sindssygt. Det er lissom noget helt andet nu. He-elt andet. Han kan styre sig selv meget bedre. Sådan en stor og fornuftig dreng.”

Sagde jeg til Manden i går. Helt stolt og glad og lettet.

I morges kom jeg (i et inferno af hyl og skrig og trods og terror) i tanker om noget andet jeg engang sagde. Helt ung og klog og artig til studenteksamen i oldtidskundskab for mere end 13 år siden:

“Nemesis var noget helt naturligt for De Gamle Grækere. Man kunne godt lade være med at tro på hende, ikke, men det ville svare nogenlunde til at lade være med at tro på tyngdekraften.”

Det gælder så også for De Nye Jyder.