Måske er det bare sjovere at fylde fem

Jeg blev 33.
Og fejret med en lystig blanding af bræk og tyndskid (de andres, dog) og almindelig søvnmangel og småsygdom (min egen).
Og selvom jeg altså nu har nået Jesu alder, er jeg ingenlunde blevet voksen og rummelig nok til den slags fødselsdag.

Sjældent har man set en fødselar i den grad surmule. Et utaknemmeligt skarn, som universet havde belønnet med nogenlunde helbred og en familie, der trods al dårligdommen sang "happy birthday" på det mest nuttede børneengelske længe hørt. Og som fik masser af naturligvis fremragende gaver.

Seriøwsly, kun lange indre samtaler med Cam fra Modern Family (der insisterer på at blive fejret RIGTIGT uden at have dårlig samvittighed over det) og lange ydre samtaler med min søster, fik mig nogenlunde gennem dagen.

Det er mig til venstre.

Det er svært at være ti år inden i og 33 år uden på.

Desværre tror jeg, at jeg har traumatiseret min familie sådan helt permanent ved at være så eddikkesur dagen lang.

Fedt nok.

Måske er jeg blevet rigtigt voksen, når jeg fylder 34. Selvom jeg tvivler.