Sur-sød forstadsdame

Jeg savner (stadig) byen.
Jeg har (stadig) svært ved at pendle med et smil i stedet for et hvislende fuck-hvor-kunne-jeg-have-brugt-denne-dyrebare-tid-bedre-fx-til-at-sove.

Det er (stadig) ret haram at have det sådan, når fuglene kvidrer og sommersolen får God Bedre Beders parcelhuse til at se mere skinnende gule ud end nogensinde. Så jeg nøjes med at sige det til jer.

Men ret skal være ret. Ind i mellem er der virkeligt helt fantastisk herude i forstæderne. Se selv: