En slags status

Nu har jeg holdt to uger fri.

(I praksis har der været noget møde og noget blablabla og så videre. Men altså. Virkeligt meget fri, ikke.)

Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forventet.

OK. Måske forventede jeg noget flammeskrift på himlen, der med store og letlæselige bogstaver fortalte mig, hvad jeg skulle gøre for både at tjene nogle penge OG have noget overskud på én gang? Måske forventede jeg, at en supernem løsning (penge, tid, overskud, berømmelse og en ny frisure) lå og ventede på mig lige på den anden side af næste middagslur?

Der har ikke vist sig nogen flammende bogstaver eller nogen supernemme (lovlige og realistiske) løsninger.

Så indtil flammeskriften viser sig, lottemillionerne kommer rullende ind, eller jeg tager mig sammen til at røve en bank, bøffer jeg lidt rundt på rammerne. Filer og lægger planer og visker ud og laver om: Mindre arbejde herhjemme. Mindre arbejde på mærkelige tider af døgnet. Flere fodbade. Flere fadøl. Meget mere søvn. Den slags.

Det er lidt tamt, når jeg stadig godt kunne sove et par uger i streg og godt kunne tænke mig en slags revolution.

På den anden side er det væsentligt bedre end ingenting.

Og det er en start.