Sidste nytår kunne jeg ikke huske nok fra det forgangne år til at lave nogen som helst form for status. I år er der (trods temaet 'syg hele december') noget der dæmrer. Fx blev 2012 året...
... hvor gjorde det mest radikale, jeg nogensinde har gjort: Flyttede på landet. Uj i forstæjerne. Det har jeg det stadig meget eksistentielt-skizofrent og ambivalent over.
... hvor vi havnede i et bofællesskab. Det er der ikke nogen grund til at være eksistentiella over. Hej lykkelige Livse. Hej lykkelige Sønne. Hej til madlavning én munter gang om ugen.
... hvor vi fik bil. Som medførte uforventelige kaskader af ny forstadssathedsnoianoia. Og bremseproblemer. Og lysten til at skrive pik på væggene.
... hvor jeg blev nødt til at få mig et modigt, jydsk alter ego for at turde køre samme bil. Bolette hedder hun og er ny-opfundet af gode, københavnske veninder.
... hvor jeg for første gang virkeligt fattede, at jeg har rodet mig ud i et slags permanent forhold til Beder. Og at Beder er meget langt væk fra folk, der fx kan give en et bilkørende alter ego, når man har allermest brug for det. Og såmen også fra gode buddies inde i det der Århus. Men at det bilkørende alter ego trods stort mod er langt fra selv at fræse til København eller bare Århus Nord, og at ikke mange fræser den anden vej.
... hvor jeg gentagne gange besluttede mig for at holde op med at være pigesur over den manglende fræsning og i stedet mental-kramme nye gode bekendte. Dem kom der også nogle af i 2012.
... hvor jeg holdt op med at amme efter sammenlagt 23.000 år med skiftevis amning og graviditet og derfor kunne begynde at drikke mig fuld igen. Det hjalp på pigesurheden og det generelle mentale helbredsbillede.
... hvor vi for alvor bekendte kulør og gik all in på spelt - med hjemmepasning og høns og øko og babytegn en masse og melprodukter, det er stort set umuligt at bage spiseligt brød af.
Måske bliver 2013 året, hvor Bolette får mig helt til København, hvor forstæderne og jeg kommer i noget konstruktiv parterapi, og hvor Sønne lærer at sove. Jæs, det har vi ikke snakket meget om i 2012. Fordi det er et uddebatteret emne, ligesom, og ikke fordi det er et løst problem.
Og med de muntre ord: Godt nytår. Må I drikke jer lykkeligt i hegnet. Det er min plan for i morgen aften.
Det kan godt være at mayaerne troede at jorden ville gå under i 2012 - og deres guder skal vide, at sådan føltes det også af og til.
SvarSletJeg er dog sikker på, at kineserne har en hemmelig kalender, hvor 2013 er Forstædernes År.
"Forstædernes år" Det lyder virkeligt scary...
SletOkkenej, det er lidt ligesom at "Rottens år" heller ikke er ligeså skrækkeligt som det lyder (altså ifølge kineserne).
Slet... Oh, eller metalabens år. Det umiddelbart uhyggeligste år af dem alle.
Slet