Bofællen: Hvorfor kigger du sådan på mig?!
Mig: Øh - hvordan?
Bofællen: Sådan - "så gør dog NOGET nu"-agtigt.
Mig: Jeg vil ikke have dig til at gøre noget. Jeg lagde ikke engang mærke til, at jeg kiggede på dig. Det er nok bare sådan, jeg kigger på verden...
***
Manden: Er du ok? Hvad er der?!
Mig: Der er ikke noget. Hvorfor spørger du?
Manden: Du kigger bare så underligt på mig.
Mig: Jeg prøvede faktisk at smile til dig...
***
Liv: Mor, er det mig, du er skrap på?
Mig: Nej. Jeg er ikke skrap, øh, på nogen. Synes du, jeg lyder skrap? Eller ser skrap ud?
Liv: Ja!
Det' sgu' da heller ikke særlig let at være til, altså.... Du får hermed pr. cyberexpress lidt sympati fra min side af bordet. Jeg tænker nogle gange, at der for mit eget vedkommende, burde følge en manual med. Det ville også være SÅ meget lettere når man går ned med en fejl fyrre...
SvarSlet