Skolen har lavet skemaet om, så ungerne får tidligere fri tre dage om ugen.
I Sønnes klasse er der startet nogle nye, så han ikke længere er nyest og mindst (det fine udtyrk er 'aldersintegreret indskoling med rullende skolestart").
De voksne omkring Sønne har lært ham at kende, sådan ægte, med alt hans følsomhed og stædighed og kvikhed og stille-hed og bøvlethed og det hele.
Sønne har opdaget, at han er den bedste til matematik. Og det er satme altid godt at være den bedste til noget (... til noget af det, der bliver kigget på i sådan en skole. Han er også bedst til at klatre i træer og klippe hæk med en elektrisk hæksaks, men det tæller ikke rigtigt)
Og så har Sønne efterhånden fået den tid, sådan et følsomt-stædigt-kvikt-stille-bøvlet-og-det-hele barn skal have, for at blive nogenlunde tryg ved en ny hverdag.
Resultatet? Jamen han ER jo faktisk nogenlunde tryg ved sin nye hverdag! Og derfor også et rart og tåleligt bekendtskab om eftermiddagen. Og morgenen. Han har kun skole-ondt i maven sådan cirka hver anden uge, så jeg har også kun skole-ondt i maven sådan cirka hver anden uge.
Klip til opryddet hjem, duftlys på toilettet, hjemmebagt brød, rene børn og blide forældresmil. Nej ok, jer narrer jeg ikke. Men hvis ikke jeg var så bange for jinx, ville jeg være fristet til at hviske: Det skal nok gå alt sammen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar