"Jeg har mødt rigtigt, rigtigt mange børn," siger klasselæreren.
"Men jeg har aldrig mødt nogen som Sønne."
Den lader vi lige stå lidt, ja?
Tilsyneladende er mysteriet, at drengen er virkeligt god til det faglige, godt kan lide at lære og samtale, og - på overfladen i hvert fald - helt fin til det sociale. Spiller fodbold med de andre, klatrer, leger, den slags. Har venner med hjem. Virker ok populær.
Og alligevel trives han bare pissehamrende dårligt i skolen. Klager over ondt i hovedet hele tiden og beder de voksne ringe til os, så han kan blive hentet. Hele tiden.
Men nu har vi da i det mindste fået et møde med ham klasselæreren (det holdt hårdt), så vi sammen kan forsøge at opklare mysteriet Sønne.
(Jeg ville jo nok mene, at det ikke er så meget Sønne som en vis reform, der er forklaringen, men sådan har jeg det jo som gammel RUC'er med at lede efter strukturelle forklaringer. Som der helt klart ikke er plads til at løse på en halv times møde med en stakkels, stresset klasselærer.)
Hej du,
SvarSletBare en tanke - måske har I allerede gjort det, men tag ham lige en tur forbi egen læge og talt om den hovedpine - mange børn i skolealderen får hovedpine fra muskelspændinger i nakke og skuldre - og få også tjekket hans syn grundigt, der kan også ligge en forklaring (hvis han er nærsynet/langsynet ...) Tjek også at han får dukket mindst en halv liter vand i løbet af sin lange skoledag.
Håber sådan får jer at mødet med læreren bliver en god oplevelse og at I kommer nærmere årsagen til Sønnes mistrivsel. Hvornår i skolen har han ikke hovedpine - prøv at finde ud af det? (Fag, lærer, tidspunkt, dag?).
Og hvornår er det værst?
Mvh Helle
Spændingshovedpine er helt klart en del af problemet. Når man ikke bryder sig om i hvert fald en del af timerne (og sidder og tænker, at man ikke duer og gerne vil hjem) er det klart, man spænder... (og der er tydelig sammenhæng mellem utrygheds-timer og hovedpine, sjovt nok...) En større del er dog ren psykosomati. Tror jeg. Og lærerne.
SletOg så sidder man lidt der, ikke? Hvordan kommer man lige igen på den....
SvarSletJeg tror nu også det har noget med en vis reform at gøre - og en meget pligtopfyldende dreng.
SvarSletHalløj! Jeg er lige faldet over din blog her via MitHelle (tak for det, Helle :-)). Der må komme en fortsættelse på denne blog, som jeg netop er blevet så hooked på! jeg har selv en dreng, som har det vældigt vanskeligt i skolen, og selvom det er trist og gør ondt, så er det rart at vide, at man ikke er den eneste...
SvarSletKærligst, Mor-monsteret fra Skøre liv.
Selvtak! Og ja, det er virkeligt dejligt at vide, at man ikke er alene... Kommentarerne giver mig netop den følelse.
SvarSlet