Beder er i blomst. Græsplænen er syrendrysset, og haven er så frodig, at man bliver helt mæt af at indånde luften nede i æblelunden.
Måske er himlen endda lyserød.
Jeg ved det ikke, for jeg ligger bag nedrullede gardiner og ømmer mig.
Betændt bækkenled hedder ømhedsgrunden.
Glad arbejdsdag i bofællesskabet hedder gardingrunden. Jeg skjuler mig for bofællernes lykkelige arbejdsomhed og tænker over den manglende realitetssans i fysioterapeutens befaling om simpelthen at gå så lidt som muligt.
Og jeg skumler, mens fluerne summer forvirrede rundt i soveværelsets halvmørke.
Skumle, skumle, skumle.
Måske er jeg Alfons Åberg, der ikke helt er stor nok til at spille kort med sin fætre.
Skumle, skumle, skumle.
Lige om lidt humpelister jeg ud og stikker næsen i noget lilla blomst og bliver en mere zen-agtig version af mit betændte selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar