fredag den 25. oktober 2013

Ballade og ballade

I fællesrummet nede i Bettes institution hænger lange rækker af malerier. På den ene væg: Lutter grå elefanter på orange baggrund. På den anden væg: Lutter gule giraffer med brune prikker på lilla baggrund.

Det ser ret flot ud, egentlig.

Men det giver mig the creeps. Hvorfor er der ingen af børnene - for det er børnehavebørn, der har malet kunstværkerne, forstås - der har malet baggrunden gul og giraffen lilla? Hvorfor er der ingen, der har malet store orange pletter på elefanterne?

Jeg prøver at sige til mig selv, at jeg skal lade være med at være så snævertsynet. Skal kreativitet måske absolut være noget med total fri klatmaling? Nej, vel. Måske har de fået et eller andet herligt og pædagogisk og kunstnerisk ud af at have en meget styret opgave. Siger jeg til mig selv.

Jeg siger også: Det her er en integreret institution. Når vuggestuen er så pissehamrende god - og det er den - så må børnehaven sguda også være det.

Alligevel har jeg the creeps og hovedet fyldt med billeder af små kinesere, der gør nøjagtigt, hvad de voksne siger.

Og på væggen i institutionens gang hænger en trin-for-trin-plakat, der viser, hvilke trin de små skal igennem, før de skal i skole. Trin nummer to er: DU MÅ IKKE LAVE BALLADE.

Hvad er ballade? Er det at male elefanten gul og giraffen grå? Eller at have lyst til larme og hoppe i stedet for at SIDDE STILLE PÅ NUMSEN OG RÆKKE FINGEREN OP (trin nummer tre og fire, så vidt jeg husker).

("Gustav, kan du huske, hvad vi gør, når nogen siger STOP!" som en damepædagog hvisler med tiltvunget pædagogik i en alt for stram stemme - til en dreng, hvis ben og arme hopper og danser og bokser af fire-års-krudt.)

Igen: Der er principielt ikke noget i vejen med at øve sig på at tage hensyn til de andre. Siger jeg til mig selv.

Alligevel bliver jeg glad helt ned i maven, når jeg - efter at have afleveret Livse under rækkerne af ens malerier - kører Sønne ud i kæmpebørnehaven og i armene på pædagoggitte, der griner og siger:

Nu står vi bare her og vinker til mor et øjeblik, og SÅ er det altså ud og lave ballede med de andre, iggå!

Sønne og Bette laver ballade i kæmpebørnehaven, hvor den slags er tilladt. Også for medbragte søstre.

5 kommentarer:

  1. Jeg ville ønske, at du var min mor. Jeg er sikker på, du er herresej. God weekend til dig, må den være fuld af rødvin og ingen venstresving.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det pæneste, der er blevet sagt længe. Tak for det! Skulle vi for filan snart drikke noget rødvin sammen, eller hvad?

      Slet
    2. JO! Og kaffe! Jeg melder ud med et par datoer og et forslag til sted inden længe. Yes?

      Slet
  2. Hov, sig til hvis I har plads til endnu en provinsdame med hang til rødvin!

    SvarSlet